Ricky Gervais er og har altid været en exceptionelt dygtig komiker. Lige meget om det er klassisk stand-up eller serier som "The Office" eller "Extras", har han gang på gang bevist at han er et geni til at træne sit publikums lattermuskler. Nu indtager han filmverdenen med The Invention of Lying, en komedie han selv har skrevet, produceret, instrueret og spiller hovedrollen i.
Mark lever i en verden der ligner vores på alle punkter undtagen et, løgne eksisterer ikke. I stedet siger man præcis det, man tænker uden at tage nærmere hensyn til andres følelser. Da Mark både mister sit job og håb om en kæreste rammer han bunden og får ved et tilfælde en helt utænkelig ide: han fortæller verdenshistoriens første løgn.
Konceptet er lige så sjovt som det lyder. Den skøre verden beskrives i mange detaljer og især en hudløst ærlig Coca Cola reklame er hylende morsom. Hele første halvdel af filmen, der bruges på at udforske den bizarre verden, er meget opfindsom og underholdende, men så når vi til anden halvdel.
Som et lyn fra en klar himmel skifter tematikken fra ærlighed vs. løgn til religion og Jesus. Selvmodsigelser blomstrer, og som om det ikke var et stort nok irritationsmoment vender stemningen også 180 grader.
Pludselig skifter det fra komedie til drama og afstandene mellem de vittige øjeblikke bliver længere og længere. Det føles som om man ser to forskellige film og når der bliver lagt så meget op til en god komedie, er det virkelig skuffende når alt bliver alvorligt og religionskritisk.
På trods af den store omvæltning midt i oplevelsen er Gervais charmerende hele vejen igennem. Udover selvfølgelig at være morsom, har han et par smukke og meget rørende øjeblikke der viser hvor stort hans skuespiltalent faktisk er.
The Invention of Lying er et mærkeligt lille værk, der ser ud til at have været meget personligt for Gervais. Desværre holder det kæmpestore vejbump midt i al morskaben denne komedie fra virkelig at blive mindeværdig.