Når man som anmelder fra tid til anden giver meget lave karakterer hænger det sammen med ens forventninger om hvor dårligt et produkt der udgives til et betalende publikum kan være.
Disse forventninger er nu blevet knust af Frozen Kiss og jeg vil hermed undskylde til de film jeg tidligere har givet bundskraber-karakterer, i er Kubrick film i forhold til dette makværk.
Da det unge par Ryan og Shelley kører hjem fra en fest, farer de vild i sneen. De rammer noget på vejen og er usikre på, om det var et menneske eller ej, i forvirringen kører de fast i sneen. Imens de venter på at politiet finder dem, begynder de at se mystiske ting i sneen og begiver sig ud på et syretrip i bjergene.
Jeg har intet imod produktioner der har et meget lavt budget, det jeg til gengæld forventer er en hvis kompetence i enten måden fortællingen leveres, i opbygningen eller i skuespillet. Det er der intet af her.
Flere gange bemærkede jeg at mikrofonerne var indstillet forkert og at lyssætningen ofte var komplet forfejlet og modarbejdede det den skulle vise. Det er ekstremt pinlige fejl der ikke har noget med budget eller kunstnerisk frihed at gøre.
Ikke kun på det tekniske aspekt falder Frozen Kiss til jorden. Historien er uinteressant, usammenhængende og har stort set ingen pointe.
Instruktøren (Harry Bromley Davenport, der også stod for Xtro) viser her ingen forståelse for stemningsopbygning, og fra start til slut gennemsyres oplevelsen af en søvndyssende ensformighed. Flere af scenerne er rent fyld og er fuldstændig amputerede fra plottet. Selv samtalerne som karaktererne fører er pinligt dårlige, godt hjulpet på vej af det dårlige skuespil.
Det er umuligt for mig at anbefale Frozen Kiss til nogen, men hvis du ikke har råd til sovepiller er det her en glimrende engangsinvestering. Alene derfor får den lige et nøk op i karakteren.