Blade Runner blev ikke just rost af kritikerne da den kom på gaden i 1982, men alligevel anses den af mange som en klassiker i dag. Et hurtigt kig på metacritic afslører at Repo Men har fået samme harske modtagelse af kritikerne.
Da jeg oprindeligt så Blade Runner tilbage i 80´erne føltes den klaustrofobisk og ubehagelig, men også fantastisk. Samme følelse af ubehag og fascination fik jeg ved Repo Men, selv om det var den næsten erotiske voldsporno, der gav den underlige kvalme fornemmelse denne gang.
Repo Men er en fremtidsthriller, der vakler mellem Robocops groteske humor fyldt med samfundskritik og så hjernedød stilistisk action. Remy (Jude Law) og Jake (Forest Whitaker) er de to inkassatorer, der henter folks kunstige organer, såfremt afdragene ikke kan betales. Det gør de ganske hårdhændet, mekanisk og som om det var det mest naturlige at banke en fyr fordærvet og skære ham op med en skalpel. Da Remy selv bliver ramt af en ulykke går tingene selvfølgelig galt.
Liev Schreiber spiller den kyniske chef, der tænker i tal på bundlinjen mere end noget andet. Og det gør han med en charme og påtaget ligegyldighed der er ganske morsom.
Repo! The Genetic Opera er angiveligt blevet til sideløbende med Repo Men, og den yderst groteske musical der især blev kendt på den påtaget sære udførsel, men også Paris Hiltons medvirken har på mange måder samme historie som Repo Men. De har dog ikke andet en ordet Repo til fælles.
Faktisk er alle personerne i Repo Men-filmen ganske karrikerede og tegneserie-agtige, men uden at man mister lysten til at følge deres kvaler. Og det er der hvor filmen kan knække for mange seere. Enten ser man ikke den selvironiske distance og forkaster oplevelsen som hjernedød action, eller også bliver man grebet af hårdheden og de mange groteske detaljer.
Jeg blev grebet af de flotte billeder, den benhårde mentalitet, den forskruede sci-fi-verden og håbløsheden. Og jeg nød hvert et sekund. På samme måde som jeg ville nyde at se Terminator 2 for dens hæsblæsende action, Gattaca for de flotte billeder eller Robocop for den dystopiske fremtidsvision.
Repo Men er tydeligvis ikke for alle, og er af flere kritikere blevet haglet ned. Jeg blev dog efterladt med et skævt smil efter en fed oplevelse, og derfor får Repo Men en anbefaling herfra, hvis du vil se en anderledes sci-fi-film.
Ekstramaterialet:
Der er ikke rasende meget ekstramateriale målt på tid. Men indholdet er rigtigt godt. Vi får en række "reklamer" fra firmaet der står bag de mange transplantationer (og mord). Reklamerne er kyniske, kvalemende og rigtigt sjove.
Der er også en making of, denne gang er tilgangen dog noget anderledes og hylende morsom. Det er tør underspillet humor, men det virker.