Gad vide hvorfor eksorcisme er sådan et populært omdrejningspunkt for så mange gyserfilm? Siden den originale The Exorcist fra 1973 med den storbandende djævlepige er der blevet udgivet en syndflod af gysere der handler om besatte mennesker. Der er meget langt mellem de gode, men det ser ikke ud til at have svækket emnets popularitet. Om en måned udkommer The Rite med Anthony Hopkins i biograferne og nu er The Last Exorcism udkommet på dvd og bluray.
I Last Exorcism følger vi præsten Cotton Marcus. Efter at være vokset op i Louisiana i en meget fundamentalistisk kristen by, er han begyndt at tvivle på sin tro. Et dokumentar-hold følger ham i denne svære tid og ved et tilfælde modtager han et brev fra en familie, der ønsker at han skal uddrive djævelen af deres besatte datter. Dette er den såkaldte "Sidste Eksorcisme".
Selvom kernen af plottet er nøjagtigt det samme vi har set de sidste 38 år, har instruktør Daniel Stamm forsøgt at være nyskabende ved at gøre brug af mockumentary-stilen. Det vil sige at tingene præsenteres som var det en dokumentar film, men i virkeligheden er det hele stadig fiktivt.
Det virker meget godt, og det er overraskende forfriskende at få præsenteret dæmonuddrivelse og satan selv i en mere nøgtern form end gennem et ondskabsfuldt soundtrack og skumle kameravinkler. Desværre brister denne dokumentariske illusion på de helt forkerte tidspunkter.
Når den besatte pige Nell faktisk begynder at opføre sig skummelt, kommer der lige pludselig uhyggelig musik ud af det blå. Desuden begynder man at se begivenhederne fra flere vinkler, på trods af dokumentarholdet kun har én kameramand. Det er så ødelæggende for oplevelsen når reglerne, der har gældt de sidste tre kvarter, pludselig brydes.
Der bliver introduceret, specielt gennem den religionskritiske præst, et tema om gennemgående tvivl. Er pigen faktisk besat, eller er det i virkelighed et skrig om hjælp? Der bliver flot manøvreret rundt om dette tema, og svaret er ikke spor tydeligt indtil man når til slutningen... der nok er en af de mest skuffende slutninger nogensinde i en gyserfilm.
Okay, det er meget hårde ord, men det var et kæmpe chok at se hvordan den ellers elegante håndtering af hele Gud vs. Djævlen-temary fuldstændig skylles ud i lokummet med den komplet latterlige slutning. Jeg vil tro det er en smagssag.
The Last Exorcism starter meget lovende. Karaktererne er troværdige, gyset føles som om det stammer fra et ærligt sted og temaet er interessant. Men jo længere vi når ind i filmen, desto mere går den bort fra det, den oprindeligt så ud til at ville fortælle os om. Og det er en større skuffelse end hvis den bare havde været gennemgående dårlig.
