Nogle mennesker syntes at filmatiseringer af bøger er en billig måde at slippe for at skulle udtænke en original historie selv. For mig er det en lidt bizar påstand, siden der i selve oversættelsesarbejdet fra ord til billede ligger et enormt arbejde. I litteraturen har man mulighed for at springe ind i folks hoveder og høre deres tanker, på film har du ikke andet end dine billeder. Man er nød til at kunne eksternalisere hovedpersonens indre konflikter og det er derfor at en 1:1 oversættelse af en bog er umulig.
Det har dog langtfra holdt instruktører og forfattere fra at give sig i kast med deres personlige fortolkninger - hele Kubricks filmografi (undtagen Killer's Kiss fra 1955) er roman-filmatiseringer! Men lige så vel som det kan bringe stor kunst med sig, kan det blive en lige så stor byrde, når et filmhold ikke forstår hvilket medie de egentlig befinder sig i. Hvor kan vi så placere The Lincoln Lawyer, det nye retssalsdrama baseret på en roman af Michael Connelly, i dette brede spektrum?
Vi følger Mick Haller, en skummel forsvarsadvokat der har kontor på bagsædet i sin Lincoln Continental. Han er intelligent, taler hurtigt, er ekstremt charmerende og lever af at lade skyldige gå fri, alt sammen på lovlig vis. Hans nyeste sag involverer Louis Roulet, en 32-årig rigmandssøn anklaget for groft overfald på en prostitueret. Louis ved han er uskyldig og ønsker en retssag der kan bevise det. Hans ærlighed og sårbarhed sætter noget i gang inden i Mick og han begynder at genoverveje hvad han har gjort, samtidig med at han opdækker en masse grufulde hemmeligheder.
Det bedste ved The Lincoln Lawyer er Matthew McConaughey. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om ham, men her er han glimrende fordi rollen er så godt som skrevet til ham. Han er suave med sin Texanske dialekt og gode udseende, uden at være anstrengende. Han har for ofte været i roller hvor han spiller en eller anden form for bizart ideal, men ikke her. Selvom hans præstation hverken er banebrydende eller overvældende, er den et solidt, flot stykke skuespil.
Resten af castet er befolket med store talenter. Marisa Tomei er fantastisk som Micks ekskone og William H. Macy er og bliver bare en branddygtig skuespiller der kan udrette meget med få midler.
Historien håndterer spændende, klassiske temaer som retfærdighed og menneskelig moral, og stiller spørgsmålstegn ved hvor godt retssystemet egentlig er til at beskytte os fra uretfærdighed. Mick Haller karakteren er et velskrevet portræt af en person, der gør uretfærdige ting og samtidig få det til at fremstå som retfærdighed i alle andres øjne.
Desværre fungerer strukturen ikke rigtig. Det hele starter langsomt og bygger sig så op til midtpunktet, hvor et kæmpe twist vender tingene på hovedet. Det så jeg som et tegn på, at plottet nu endelig ville komme i omdrejninger, men i stedet for holder den sig i lavt gear og smider retssalsscene efter retssalsscene efter os. Det er stadig spændende, men undgår ikke at blive monotont.
Selvom slutningen føles kluntet og der er et par huller her og der, kan jeg stadig godt anbefale The Lincoln Lawyer. Det er god underholdning og nærmest skræddersyet til at leje til en videoaften.
Den første handler om filmens tilblivelse, hvor vi starter med Michael Connelly, der fortæller om sin roman. Det er interessant, fordi man tydeligt kan mærke hvor tændte alle involverede har været på det her projekt.
Den anden doku handler helt specifikt om Connelly, hvor han fortæller om sig selv og sit forhold til Los Angeles, byen som filmen foregår i. Man får et godt indtryk af ham og et par spændende detaljer om tilblivelsen af historien.
Den tredje og sidste er et kort interview med McCounaghey, udført af Connelly. Det er et fint interview, men mere end noget andet syntes jeg der er noget spændende over at se en forfatter, der gennem hårdt arbejde har kreeret en person på papiret, snakke med mennesket der skal bringe denne person til live.
