Det er måske ikke formularen på en god film, men alligevel kan jeg ikke huske at have smilet så stort, som da Dame Konge Es Spion første gang tonede frem på skærmen derhjemme og bare var få minutter inde i handlingen. Således starter filmen med at vise et lille lydisoleret rum bemandet af John Hurt, Gary Oldman, Toby Jones, Ciarán Hinds, Colin Firth og endda danske David Dencik. Tilsammen udgør de en overflod af skuespillertalent så enorm, at ingen film burde kunne dy sig fra at vise kollektivet frem.
Men det er ikke blær, tværtimod. I stedet spæder de hver især til for at hjælpe instruktør Tomas Alfredson, med at fortælle en bundsolid historie om intern spionage hos den britiske efterretningstjeneste i 70'ernes England.
George Smiley (Oldman) er den tidligere fyrede agent, der hives tilbage i folden af selveste premiereministeren, da en mission i Budapest er gået galt og noget i det hele taget synes at være fundamentalt galt i hele efterretningssystemet. Den tidligere leder af systemet, Control (Hurt), var inden sin død overbevist om at en russisk spion havde infiltreret dem, og det er denne teori der kontinuerligt vokser sig større, des dybere Oldman graver.
Det lyder ganske givet en smule tungt, men faktisk er en af de virkelig velvirkende sider ved filmen, at den aldrig ser sig nødsaget til pludseligt at skrue op for tempoet. I stedet virker det som om Alfredson på alle tidspunkter har været overbevist om at kombinationen af en god historie, dygtige skuespillere og hans evner som instruktør, har været nok til at bære det hele, og for pokker hvor har han dog haft ret.
Efter en lidt rodet start, sætter filmen for alvor kløerne i seeren og giver ikke slip før den sidste scene. Specielt tilføjelsen af Ricki Tarr (Tom Hardy) sætter for alvor konspirationerne i gang, og herfra kan man så ellers gætte løs til slutningen af filmen, som faktisk formår at afrunde filmen på fornuftig vis.
Dame Konge Es Spion er den slags film som præcist ved hvad den vil opnå, og på intet tidspunkt springer over hvor gærdet er lavest, også selvom det betyder at den ikke vil tiltale alle. Tidsperioden er nærmest ramt perfekt, historien virkelig godt fortalt og så virker det nærmest som om skuespillerne blomstrer i hinandens selskab, hvilket i særdeleshed gør sig gældende for Oldman, der som den følelseskolde Smiley leverer en af de bedste præstationer, jeg kan huske at have set fra hans side.
Er du til thrillere og har du tålmodigheden til en film, som på ingen måde har travlt, så er der ingen vej uden om Dame Konge Es Spion.