Det føles både mærkeligt og en anelse overflødigt at genstarte Spider-Man som filmføljeton allerede nu. Sam Raimis ujævne trilogi føles stadig frisk, og til forskel fra Ang Lees Hulk har støvet dårligt nået at lægge sig over Raimis edderkoppefilm, hvilket gør Mark Webbs The Amazing Spider-Man til noget overflødigt. På den anden side er det svært for mig som tegneserienørd at klage. Jeg kunne kigge på filmatiseringer af mine favoritserier dagen lang, især når de er så velgjorte og underholdende som denne film er.
I The Amazing Spider-Man er Peter Parker ikke lige så fjoget som han var i Sam Raimis film. Han bliver stadig mobbet i skolen, men Garfield er betydeligt tættere på tegneseriens Parker end Toby Maguire nogensinde var. Samtidigt kører Mark Webbs Peter Parker på skateboard, går i modetøj og er en sejere fyr end hvad tegneseriens Parker nogensinde har været. Dette, samt det faktum at Spider-Man-dragten ser ud til at være lavet af gummi, er de to største minusser i hele filmen. I øvrigt er The Amazing Spider-Man en mørk men stadig legesyg, tæt, balanceret og interessant film, der til tider føles som en tegneserie i bevægelse på samme måde som for eksempel Watchmen, Sin City og 300 gør.
Webb hylder forlægget, samtidigt med at han tager sig visse velkomne friheder. Parker kører på skateboard, Ben omkommer på en lidt anden måde end i serien, og Lizard er blevet skrevet en del om for bedre at passe ind i handlingen. Jeg synes alle disse ændringer fungerer godt inden for filmens rammer, og selvom Parker flår masken af lidt ofte, lykkedes det samtidigt at give seriehelten en menneskelighed, som Raimis film ofte savnede. Skuespillet og især dynamikken mellem Garfield og Emma Stone er desuden ufatteligt meget bedre og mere troværdig end den mellem Toby og Kirsten Dunst i de forrige film.
The Amazing Spider-Man er langt fra perfekt. Men det er samtidigt en tilstrækkeligt eksplosiv, flot og underholdende film til at jeg som gammel Spider-Man-fantast smelter som en smørklat på en middelstor savanne. Frem for alt er det skuespillet og Webbs evne for at skabe menneskelige og troværdige figurer, som i blandingen mellem overdrev og ofte nørdet tegneserie-trivia bliver en behagelig og ganske underholdende enhed. Samtidigt er billedet levende og rigt på detaljer og dynamik, mens lydsiden kort sagt er i referenceklasse.
Ekstramateriale:
Sony byder i The Amazing Spider-Man på en hel del spændende minidokumentarer og andre godter. Kommentarsporet er indbydende samt dybdegående, og den 110 minutter lange The Amazing Spider-Man Reborn er rigtig, rigtig interessant. Her er ganske enkelt rigeligt med lækkerier til dem, der elsker Edderkoppen.