Iglerne malker endnu på Twilights succes, som snyltere der suger blod fra teenagepigernes bevidsthed . Hvis det ikke er Twilight, så minder det om Twilight eller har andre relationer til vampyrsagaen. Det, som filmindustrien opdagede, var en særlig gren af femi-fantasy kendetegnet ved centrale kvindelige karakterer i ungdommens betændte fase.
Tøserne flirter med en tabuiseret seksualitet, repræsenteret som udyret. Spændende og farligt på én gang. Nytolkning af Red Riding Hood gjorde det (rædderlig film i øvrigt), og næste stop på busplanen er Snehvide og De syv Små Dværge, genfortalt som Snow White & The Huntsman. Med Kristen Steward i rollen som Snehvide, er de kommercielle intentioner bøjet i neon.
Der er vokset mere hår på brystet, siden Disneys film fra 1946. Et kongerige bekæmper en mørk hær, men blandt fangerne finder kongen en smuk kvinde, han tager som ægte. Umiddelbart venlig og troværdig - indtil bryllupsnatten, hvor den nykronede dronning foretager et blodigt regeringsskifte. Snehvide kastes i kælderen, årene går og verden omkring slottet visner. Prologen antyder nogle skjulte ødipale komplekser, men efter tøsen undslipper skifter gearet til en regulær chase movie gennem en serie af surrealistiske scener, hvor de onde jægere altid varsler deres angreb ved først at affyre et par pile. Pænt dumt.
Jagten fremstår som en flot men hul rejse gennem effektfolkenes skitsebøger. En mørk skov, en bidsk trold, sigøjnere ved floden, de syv dværge, deforme feer, parfumeret natur og en forvokset ulv med et gigantisk trægevir. Det er scener som grænser sig til avantgardistisk stiløvelse og performance art. Flot ser det ud, men historien, skuespillet, dialogen, karaktererne og psykologien er et svendestykke i ulogisk ligegyldighed.
Hvad der derimod fungerer er Charlize Theron, som både har looket og talentet på sin side. Hendes isende blik og dæmoniske skønhed er et strålede ankerpunkt i en film som ellers har svært ved at bide sig fast. Alle i produktionen har tydeligvis elsket hendes karakter som den onde dronning: Kostumedesignerne har proppet hendes garderobe, så der er ny kjole i alle scener, mens effektfolkene hvirvler omkring hende med tekniske og kreative påfund. Ærlig talt, så er det hendes film. Det er bare ikke nok.
På slutseddelen står der: For meget kunst, for lidt film. Instruktøren Rupert Sanders er et nyt skud på stammen, men Snow White & The Huntsman er desværre hans debut i manglende sans for sammenhæng og fortællekraft. En flot men frygtelig uforløst film.
Ekstramateriale:
Blu-ray udgaven byder både på biografversionen og en udvidet version, samt dvd og digital kopi. Hvis lysten melder sig, kan man starte fra toppen over en række film om filmens tilblivelse, produktion og visualisering. Og man kan besøge udvalgte kulisser i et 360 graders perspektiv med information om særlige detaljer. Der er rigeligt af ekstramateriale, men efter filmens noget uforløste oplevelse er spørgsmålet: Gider man? Desuden er ekstrafilmene meget typiske, ukritiske og promoverende. Ikke rigtigt noget som skiller sig ud.
