Jeg må tilstå jeg er overrasket over hvor stolt ordene "THE CLASSIC SAGA RETURNS" står på dvd-kassen til den nye Dungeons & Dragons film. Sidst jeg checkede var Dungeons & Dragons fra 2000 så stort et flop, både kritisk og kommercielt, at det næsten ødelagde Jeremy Irons' karriere, selvom han var det eneste tilnærmelsesvis underholdende i den. På trods af dette gjorde jeg min pligt som anmelder og gav Dungeons & Dragons: The Book of Vile Darkness en ærlig chance for at overraske mig. Bare lige et hurtigt spørgsmål: er det godt eller dårligt når trailershowet på skiven er bedre end selve filmen?
Grayson Azriel er en ung kriger, der på natten til sin indvielse i lysguden Pelors Ridderorden overfaldes af barbarer. Hans far bortføres og føres langt væk til den onde Lord Shathrax. Grayson begiver sig nu ud på en lang rejse, hvor han må slå sig sammen med en gemen tyvebande, ledt af den mægtige Shadar-kai-heks Akkordia.
Lad mig gøre det klart lige nu, at jeg ikke er den store fantasy-elsker. Jeg har spillet noget pen-og-papir rollespil i min tid, hvilket var fantastisk, men helt grundlæggende føler jeg at størstedelen af fortællingerne der eksisterer indenfor genren er klichéfyldte og uinteressante.
Det her er ingen undtagelse. Karaktererne er anstrengende stereotyper man kan gennemskue fra første scene, og det er næsten chokerende hvor overdrevent gode og onde henholdsvis heltene og skurkene er. Der er et forsøg på at skabe et moralsk dilemma vha. Graysons samarbejde med tyvebanden, men det ville kræve han var mere end éndimensionel. Jeg tror alle på filmholdet har været sig bevidst om de her problemer og har i stedet satset på at lave et special-effects actionbrag.
Det skal dog lige siges, at de effekter er ekstremt dårlige og på niveau med dem fra den tolvårige forgænger.
Desværre er historien lige så dårlig fortalt som den er ringe. På grund af den kaotiske klipning og underlige manuskript går vigtige detaljer tabt. Først halvvejs inde i filmen forstod jeg, at manden Grayson ville redde var hans far. Elementer i plottet forsvinder uden varsel, reglerne for verdenen stilles ikke klart nok op, og karakterer skifter side uden nogen form for forklaring. Jeg har på fornemmelsen man ville få mere ud af oplevelsen hvis man havde læst bogen filmen er bygget på, men det er bare ikke godt nok.
Selv hvis man er stor tilhænger af fantasy, kan jeg ikke se hvorfor man skulle bruge sin tid på The Book of Vile Darkness. Skræller man alt magien og dragerne væk, er der stadig ikke andet end en elendig historie tilovers. Jeg havde håbet på det i det mindste kunne være lidt camp da budgettet er meget lavt, men der er ingen entusiasme at spore, hverken foran eller bag kameraet.