Kære Rasmus Heide.
Du er ikke den første filminstruktør med sans for Danmarks provinsielle marked. Ligesom Per Holst eller Jydekompagniet ved du, hvordan en billig komedie fra venstrehånden kan sælge hulens mange biobilletter, hvis blot strimlen er skåret til det rette publikum. For Danmark er delt op i forskellige livsstilssegmenter. Nogle instruktører specialiserer sig i fornemme film for Københavnske kultursnobber. Men dig, Rasmus Heide, du er filmleverandøren for Lolland Falster, Køge Bugt og Vestdanmark.
Det må være en tung byrde, Rasmus, velvidende at den danske kulturelite vil nedrakke alt hvad du laver. De kyniske danske filmkritikere har allerede bidt fra sig, og ikke mange mennesker kan håndtere sådan et slag på stoltheden. Blå Mænd, Julefrokosten, Alle for En - skudt i sænk af kulturens smagsdommere. Ofte lige lovligt personligt. Det afholder dig ikke for ufortrødent at lave film, først og fremmest for folket.
Men du ved godt det er noget lort, ikke Rasmus? Alle de enkle formaliteter, der udgør en veldrejet film, fejler med dig i instruktørstolen. Alle For To klumpedumper derudaf som en Olsen Banden wanna-be, der er nedfældet på det sidste stykke toiletpapir: Dumme tyve med dumme planer og dumme samtaler - mens de drikker Cult. Men, at vi først ankommer til hovedformålet næsten en time inde i filmen - der er sgu lige og trække omvejene for vidt, Rasmus.
Story lines? Sammenhæng? Logik? Du er sikkert ligeglad, ikke også Rasmus? Du har tre populære komikere på bænken. Det sælger sig selv. Og endnu bedre med en gammel, slidt populistisk historie om rige svin i bankverdenen der snyder de små fisk - men også får af egen skuffe. Det skal nok gå. Det skal helt sikkert få 400.000 danskere til at trække dankortet frem for en biobillet. Det er dét du kan, Rasmus, og derfor laver du stadig film i morgen.
Intet personligt, Rasmus Heide, men, ligesom alt andet på dit CV, er Alle For To noget syntetisk bras. Som filmanmelder er det knusende umuligt at rose dine film, og derfor modtager Alle For To en skamfuld karakter. No hard feelings. Der kommer også en Alle For Tre, ikke Rasmus? Så står jeg klar til at rakke den ned igen, men derfor behøver vi ikke være uvenner.
Og dig, kære læser. Hvis Alle For To står på din to-do liste, så kan pennens magt sikkert ikke holde dig fra filmen. Her kan du se Jonathan Spang og Rasmus Bjerg komplet uden gejst, mens sprællemanden Mick Øgendahl kæmper for komikken med hele sit korpus. Intelligenskvotienten er frosset fast mellem de latrinære jokes, grafiske snotklatter og uopfindsomme forbryderplaner. Så se den endelig - men kom ikke og sig du ikke var advaret.
Ekstramateriale:
Ikke alt der skinner er guld, perfekt demonstreret med Alle For To, som er udgivet i en guldfarvet blu-ray æske. Lidt kommentarspor og bag-om-filmen kan ikke feje de mørke skyer væk, men solen stråler gennem skydækket i ekstrafilmene "Film! Film! Film!" hvor DRs tidligere anmelder fra Premiere, Mikkel Munch-Fals, interviewer Mick Øgendahl og Rasmus Heide. Her stråler selvironien stærkest, og alle deltagerne er med på spøgen.