Da Sam Raimi var 22 år gammel og lige havde udgivet kultgyseren Evil Dead, virkede det usandsynligt at han en dag ville instruere en familiefilm. Ikke bare det, men også at det ville være for familiefilmens mester, Disney. Efter at have lavet den ekstremt lukrative Spider-Man trilogi for Sony viste han sit værd som leder af en multimillion dollar produktion, men Drag Me To Hell fra 2009 gav mig personligt indtrykket af, at han ville vende tilbage til sine gyserrødder. Det var derfor med et chok at jeg konstaterede Raimi som værende instruktøren af Oz the Great and Powerful, Disneys største live-action sats siden Alice i Eventyrland for to år siden.
Vi følger Oz, en ret gemen og selvoptaget tryllekunstner der turnerer med et rejsende cirkus. På trods af hans åbenlyse talent formår han ikke at værdsætte sin eneste ven og partner Frank. Selv ikke Annie, den søde bondepige der tydeligvis elsker ham, kan trænge igennem hans selvglorificerende facade. Da en tornado raserer cirkusset flygter Oz i en ballon, blot for at blive suget ind i den. Han vågner nu i det fantastiske land Oz, hvor en profeti har forudset hans kommen og at han skal slå den onde heks ihjel. En opgave han helst gerne vil undgå.
Allerede tidligt i sin karriere har Raimi bevist sig som en legesyg, visuel historiefortæller. Det er netop på dette område at hans præsentation af Oz bliver et fantastisk syn. Gennem brillant special effects-arbejde skabes en helt enestående fantasiverden med sit eget dyre- og planteliv. Vha. en blanding af konstruerede sets og greenscreen formår skuespillerne at beholde en reel tyngde midt i de psykedeliske omgivelser. Vi befinder os milevidt fra produktioner som 300, hvor det virker som om karaktererne svæver igennem sceneriet.
Et af problemerne med Victor Flemings oprindelige The Wizard of Oz fra 1939, er hvor sød hovedperson Dorothy var. Her besidder Raimi et trumfkort til at fortælle en god historie. Det er nok ret åbenlyst fra mit resume ovenfor, at Oz i løbet af handlingen lærer at blive et bedre menneske og tage ansvar for sit liv. Ikke just narrativ raketvidenskab, men det fungerer så forbistret godt fordi man i hvert billede kan mærke den kærlighed, der er blevet lagt i det. Raimi er startet i det små, og selvom han i den sidste lange tid har været ganske kommerciel, formår han at give selv de største produktioner, der oftest har en meget glat overflade, et strejf af menneskelighed. Bevares, Oz the Great and Powerful er en oplevelse der overlever på at være et pragtfuldt spektakel, men indimellem formår den også at være dybt rørende. Dette hjælpes også godt på vej af at castet er blændende.
Oz the Great and Powerful er virkelig tæt på at genskabe magien fra Disneys animerede klassikere. Du går ikke fra filmen med et nyt syn på verden, men du vil blive exceptionelt godt underholdt. Hvis du mangler en film at se med familien, kan du umuligt finde et bedre værk. Det er forresten endnu et af Raimis talenter. At gøre det, der ligner en typisk produktion, til et værk.
Ekstramateriale:
Også her skuffer udgivelsen ikke. En række meget dybdegående dokumentarer beskriver designet af Oz og de andre specialeffects der gøres brug af. Hovedattraktionen er produktionsdagbogen My Journey in Oz, lavet af James Franco selv. Den giver et meget intimt indblik i skuespillernes og ikke mindst Raimis reflektioner over deres arbejde, uden at skulle forholde sig til, at de promoverer filmen. Det er specielt her jeg nyder ekstramaterialet meget, det er ikke den samme røvkyssende smøre man får på mange andre skiver.