Skip to main content
Gamereactor Film Pirates of the Caribbean
Film

Pirates of the Caribbean

Når Disneys halvfesne måder at gribe film an på mødes med en idé skabt på basis af en attraktion i et tivoli, så kan det kun gå galt.
Thomas Tanggaard 8 juni 2004

Eller det vil sige, det troede jeg egentlig, det ville, men "Pirates of the Caribbean" er ikke bare et fuldstændig storstilet og gennemført eventyr, det er også en af de bedste sørøverfilm i mange år.

En stor del af roserne skal med det samme gå ubeskåret til Johnny Depp. Hans evne til som Jack Sparrow at være spille en krydsning mellem Keith Richards og Pepe LePew bærer hele scener hjem, mens en noget anonym Orlando Bloom spiller den egentlige hovedrolle. Feromonerne leveres af den søde Kiera Knightly, og rollen som skurken spilles af den yderst rutinerede Geoffrey Rush. Selve plottet byder på masser af gulddukater, fantastiske søslag og drabelige sværddueller, som serveres med både humor og stor finesse. Selv effekterne, som der i øvrigt er mange af, passer glimrende ind i filmens atmosfære og virker aldrig påklistrede eller platte.

Eneste kritik skal findes i den noget bevidste måde, hvor alt, hvad der hedder blod, lemlæstelse og anden vold, fejes ind under et beskyttende Disney-tæppe. Men man kan vel ikke få alt.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.