Maj 2018 måned har været en fest af solstråler og varmegrader i Danmark, ikke engang overgået af de vildeste forventninger. 347 solskinstimer satte ny rekord i vores lille kongerige, der normalt er præget af sløsede vejrguder og våde campingferier. Det trængte vi til - særligt efter sidste sommers deprimerende prognoser - og euforien pumper i takt med indtagelsen af koldt øl og varme grillpølser. Alle er glade, ikke? Optimismen tager et gevaldigt dyk efter Al Gores fortsættelse på hans dokumentar fra 2006, An Inconvenient Truth. Den grønne idealist har sluppet efterfølgeren løs som et kalkuleret sidestik mod indførelsen af Trumps regering - de stive habitter der bliver våde i bukserne over fossil brændstof. Der samler der sig mørke skyer over de danske varmegrader, for måske burde der reelt ikke være så varmt...
An Inconvenient Sequel: Truth to Power arbejder med et lavmælt tempo, hvor vi atter præsenteres for Al Gore bag scenerne for hans miljø-foredrag og initiativer for klimaet og global opvarmning. Der er umiddelbart intet der kan lukke munden på ildsjælen, for hans retorik er utømmelig entusiastisk, personligt og ildspyende. Snakken går på et politisk højt niveau og sigter efter de bredeste penselstrøg som gør den største forskel på Jordens øverste etage. Ikke om affaldssortering eller hjemmets strømforbrug, men om nationers storstilede investeringer i grøn energi - eller mangel på det samme. Argumenterne er tydelige men også bløde, når Al Gore en gang imellem taler mere fra følelserne end fra skarp data, og det gør Truth to Power mere relevant som film: Ikke fordi den skal stå på mål for argumenterne, men fordi den repræsenterer en brik i en større bevægelse.
Personcentreringen omkring Al Gore er både styrken og svagheden. En politisk ildsjæl med et sandfærdigt projekt er motiverende, og man frygter næsten hvem der i fremtiden overtager stafet-pinden efter en så dedikeret personlighed, når Gore ikke længere kan rejse 250 dage om året. Hans store ego lægger dog også en mathed over filmens patos. Det bliver meget iscenesættende når Al Gore, som en politisk superhelt med et hjerte af guld, kæmper for at få Indien til at investere i grøn energi frem for at åbne 400 kulkraftværker. Eller når han rørstrømsk taler fra scenen, fordi han opholdte sig i Paris da terroren ramte byen. Der er fokus på manden, af en årsag - og måske for meget fokus fordi argumenternes struktur svækkes.
Truth to Power hæver sig ikke over sin forgænger, men dens aktualitet og relevans har stadig højeste prioritet. For hvilken nytte har finanspolitik og velfærd hvis jorden under os brænder? Signalerne sendes ikke til forbrugeren men de administrative styrker som enten er ligeglade eller ligefrem modarbejder en positiv udvikling til fordel for egen berigelse. Dokumentaren har meget vel ikke evnen til at ændre vores forbrugsadfærd, men den er tilpas oplysende og kan øge aktivisternes gejst. Desuden er blu-ray udgivelsen pakket ind i 100% genbrugsmateriale, for der er selvbevidst fejet for egen dør. Måske er Truth to Power ikke den samme øjenåbner som sidst, men relevansen er intakt og meget mere vigtig end for ti år siden.
Ekstramateriale:
Udgivelsen er suppleret med to ekstra film der beskriver Al Gores initiativer og faktaoplysninger, samt en musikvideo af Onerepublc.