Måske er jeg bare en kold skid, men jeg har mere end almindeligt svært ved at se, hvad der lige er så fantastisk ved "Motorcykel Dagbog".
Det der skulle være den store fortælling om, hvordan Che Guevara gik fra at være ung og egoistisk, til at tilegne sig de revolutionære dyder, er blevet historien om den unge Che, der har så umådeligt svært ved at få fisse, at han til sidst kaster sig over noget helt andet. Den første time drejer sig virkelig ikke om andet end at Che ikke har held med damerne.
En motorcykeltur gennem Sydamerika udvikler sig heller ikke til andet end tilfældige styrt og flotte postkort shots, men hvor er dramaet, spændingen, det der skal afholde mig fra at falde i søvn undervejs? Nogle påstår at "Motorcykel Dagbog" er en mesterlig film, jeg er ikke enig. Dette virker som et alt for langt afsnit af rejseprogrammet Lonely Planet.