Der er en meget fin linie imellem at være en helt og en forbryder. Forskellen imellem at være beskytteren af sin familie og en galning med et gevær kan synes hårfin, men ofte er det, hvorledes folk fremstilles i medierne og ud fra vidneforklaringer, som afgør hvorledes deres handlinger dømmes efterfølgende.
Tom Stall (Viggo Mortensen) er umiddelbart en fredselskende og stilfærdig familiefar, som driver en beskeden beværtning i en lille by i Indiana. Stalls verden bliver dog vendt alvorligt på hovedet, da hans café udsættes for et brutalt røveri af to skumle fyre, som truer Tom og stedets gæster med skarpladte pistoler. På mirakuløs vis reagerer Tom dog og fravrister en af mændenes pistoler og skyder dem begge, og derved redder sit eget og sine gæsters liv. Hans heltedåd gør ham til stjerne i både hjembyen Millbrook og i hele området, hvor han hurtigt bliver omtalt i aviser og i fjernsynet. Den ufrivillige helt vil helst ligge begivenheden bag sig, men det er ikke let, da den gådefulde og dystre Carl Fogarty (Ed Harris) kommer til byen og insinuerer, at Toms færdigheder med en pistol har med hans fortid at gøre. Alt dette gør med ét den lille, trygge families verden til en helt anden.
David Cronenberg formår med meget få virkemidler, at opbygge et troværdigt drama - et som ikke alene står mellem Tom og hans åbenbart mistænkelige fortid, og de folk fra dengang, men ligeledes hvordan han tackler alt dette overfor sin kone Edie og deres to børn. Viggo Mortensen er en mand af få ord, en ting der skinner igennem i interviews osv., men denne egenskab gør ham perfekt til rollen som den tilbagetrukne Tom, som gemmer på en mørk hemmelighed.
Historien handler ikke så meget om, hvad der egentlig er sket i hans yngre dage, men mere hvorledes han må forsøge, at holde sammen på sin familie, når deres syn på ham nu rystes i sin grundvold. For mig virkede de mange stille scener meget kraftfulde, og især Viggo Mortensen og Marie Bello spiller fænomenalt overfor hinanden. Man fornemmer Toms frygt for at miste alt det han holder af, og filmen er et ekstremt vellykket drama, som helst skal ses flere gange, for at få fuldt udbytte ud af den. Viggo viser med dette, at han for alvor er andet end Aragorn.