Filmen:
Jeg har altid hævdet at der banker et Disney-hjerte et eller andet sted langt inde i mørkeinstruktøren Tim Burtons gale og gotiske sind. Og nu er det endelig blevet tid til at bekende kulør, når han tager fat på et af vor tids mest genfortalte og referencetunge litterære værker, der bittersødt nok er forfattet af en anden halvgalning og visionær: Lewis Carroll. Et ægte mesterværk hvor to visuelle genier stråler sammen, eller for meget af det gode og en filmisk maveplasker?
Stjerneskuddet Mia Wasikowska spiller Alice, som i det victorianske England er på vej til at blive gift med en snobbet og decideret uattraktiv ung mand, der ville kunne få hvem som helst til at leve i cølibat. Hun er altså betydeligt ældre end hvad vi er vant til fra både bog og film. Et ganske smart træk af Burton, da vi på den måde slipper for en støjende barneskuespiller. Resten af forløbet kender vi, Alice falder ned i et kaninhul og havner i det mærkelige Eventyrland, hvor ingenting er som det er, og alt er som ingenting, for nu at bruge Kålormens retorik.
Til historien har Burton hentet dele af både Alice i Eventyrland og Bag Spejlet i en salig blandning. Og som det ofte er med Burton, så svigter historien for at gøre plads til det visuelle. Tempomæssigt bliver det trægt under filmens anden time, hvor det hele ender i en klassisk Narnia/Ringenes Herre-konstellation med to kæmpende sider uden nogen videre finesse eller substans. Det føles til tider ufærdigt, og som om visse dele af fortællingen burde have flydt bedre og haft mere tyngde for at kunne bære helheden. Sidesporene føles en smule kedelige og mere som end undskyldning for at brilliere på det visuelle plan. Og tag ikke fejl, det gør filmen virkelig. Der er farver in absurdum, og hver del af Eventyrlandet syder virkelig af liv og karakter. Eventyrlandet har aldrig været så tiltalende, og vi havde da heller ikke forventet mindre af Burton.
Når det kommer til skuespillet, så er filmen et langt stykke hen ad vejen et enmandsshow med Burtons fanebærer Johnny Depp. Det er blevet sagt før, og det fortjener at blive sagt igen: Han er en forbandet god skuespiller med en nærmest selvlysende karisma. Alene hans voice-over i traileren gav mig kuldegysninger. Men det er også enormt overspillet og til tider lidt halvdovne præstationer, han byder på. Når Burton film efter film vælger at caste sin livspartner Helena Bonham Carter og gode ven Johnny Depp i hovedrollerne, så bliver det i sagens natur lidt forudsigeligt, og han giver bevidst deres roller mere plads i historien end de ellers havde brug for. Her synes jeg det mærkes mere tydeligt end sædvanligt, hvilket trækker filmen ned.
Det korte af det lange er, at vi har fat i et charmerende eventyr, der triumferer på det visuelle plan. Børn vil elske filmen, lidt ældre børn vil sige at den er lidt for uhyggelig for de mindste. Selv er jeg en anelse skuffet, det blev ikke det mesterværk jeg havde håbet på, og som der ellers var forudsætninger for. Det blev en underholdende og smågal film, hvor Burton aldrig rigtigt tog de chancer eller havde den omsorg, som historien havde brug for. Og et eller andet sted kan man vel sige, at hvis der er noget der skal fungere i et eventyr, så er det vel historien?
Billedet:
Som sædvanlig har man al grund til at have høje forventninger til Blu-Ray-udgaven, da Disney meget sjældent skuffer på det punkt. Og billedet (1.78:1, MPEG-4) er helt bestemt fantastisk. Farverne er så levende, at det er lige før de triller ud af skærmen. Detaljerne og skarpheden er krystalklare, og filmen har en herlig dybde og mangedimensionelle toner, selvom den ikke er i 3D. I visse scener, som når en vanddråbe falder, er man næsten nødt til at nive sig i armen for at fatte, at de er sande. Det er snublende tæt på en topkarakter, hvis det ikke var fordi at visse cgi-effekter stadig ikke ser helt naturlige ud i visse sekvenser under visse scener. Men et utroligt flot billede, der kommer til at slå 95% af alle udgivelser i år.
Lyd
Danny Elfmans soundtrack, blæsten der hiver i det grønne, Jabberwocky'ens vrede... Alt leveres med en klinisk og balanceret præcision, der grænser til det perfekte. Surroundeffekterne bringer filmen til live, og det føles som om man er i Eventyrland ved siden af Alice. Actionscenerne vil udfordre din hjemmebiograf og se hvad anlægget virkelig er værd, og du kan roligt regne med at dine naboer vil klage. Mægtigt og balanceret på samme tid i 5.1 DTS-HD-lydsporet.
Ekstramateriale:
Den Gale Hattemager får sin egen minidokumentar, hvor man blandt andet får set lidt skitsetegninger som Burton og Depp har lavet under udviklingen. Interessant er det i den anledning, at Hattemageren faktisk er filmens trækplaster. Et informativt indslag om effektarbejdet er sikkert en godbid for mange, og det er bestemt fantastisk hvad man kan skabe i dag. Det tredje bonusmateriale er en featurette om Alice selv. Dermed er den danske udgave blevet lidt udsultet sammenlignet med den amerikanske version, når det kommer til ekstramateriale.