An American Haunting

Den originale The Exorcist fra 1973 brændte sig i den grad fast på min nethinde, da jeg så den for første gang. Det er en godt fortalt historie med masser af gru og overbevisning, på trods af det overnaturlige omdrejningspunkt. Siden hen har der været mange film, der har forsøgt at gøre den kunsten efter og selvom resultaterne har været meget varierede i kvaliteten, så hører An American Haunting uden tvivl til blandt de værste af dem.

Handlingen udspiller sig i Tennessee i 1800-tallet, hvor den rige familie Bell får problemer med overnaturlige kræfter. Datteren bliver konstant plaget af en ond ånd og langsomt begynder familien at gå i total opløsning.

Umiddelbart lyder det som et glimrende grundlag for en spændingsfilm, men det desværre falder det hele hurtigt fra hinanden. Allerede efter et kvarter begynder handlingen at blive sat på standby, senere i en sådan grad at den næsten holder op med at eksistere. Scenerne trækkes i langdrag og det kører lynhurtigt i tomgang. Værst er dog scenerne hvor ånden hjemsøger familien. De er tåbeligt realiseret, ved at kameraet panorerer frem og tilbage i evigheder mellem de tilstedeværendes ansigter, alt imens datteren flyver frem og tilbage gennem værelset, mens den usynlige ånd giver hende lussinger. Tro mig, det er lige så slemt som det lyder til at være.

Filmen gentager sig selv så mange gange, at det er helt ufatteligt og det undrede mig også hvordan en instruktør kunne lade sin film udarte sig på den måde; i hvert fald indtil jeg opdagede hvem instruktøren var, så gik der et lys op mig. Navnet Courtney Solomon lyder nok kun bekendt i de færrestes ører, men når jeg nu nævner, at dette er selv samme mand, som stod bag den helt igennem forfærdelige Dungeons & Dragons, så er der unægtelig nogle, der ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. En sand kandidat til prisen Verdens Ringeste Instruktør, kun overgået af mageløse Uwe Boll.

Jeg kan ikke kritisere An American Haunting nok. Det er en ekstrem rodet film, der forvirrer mere end den fortæller og det hele flyder hurtig ud i den rene ingenting. At filmen vælger at starte og slutte på den mest intetsigende måde understreger det blot. Jeg vil ikke afsløre noget, men det er rent ud sagt elendigt. Undgå den, jeg kan ikke betone det nok.