Det er umuligt ikke at drage paralleller til Nobody-filmene, som var de første til at forsøge at etablere Bob Odenkirk som ny actionhelt. Det er måske heller ikke så overraskende, når man tænker på, at Derek Kolstad har været med til at skrive manuskriptet til begge. Og jeg, som absolut elsker Odenkirk, er mere end glad for at se ham ræse rundt med et haglgevær, mens han jages af japanske gangstere og skøre provinspatrioter.
Plottet er lige så simpelt, som det lyder: Det drejer sig om en fungerende landsholdsbetjent i en lilleby, der afdækker mørke mysterier i kølvandet på et lokalt bankrøveri.
Endnu en gang: Kolstad har skrevet manuskriptet, denne gang sammen med instruktøren. En hurtig opsummering: Jeg gense så sent som for et år siden Nobody og syntes faktisk, den var bedre anden gang. Det er virkelig, virkelig underholdende, voldelig og sjov action, hvor den fantastiske Christopher Lloyd ("Doc" fra Tilbage til fremtiden) ovenikøbet får lov til at uddele øretæver. Efterfølgeren var mildt underholdende, men heller ikke meget mere end det - i virkeligheden på grænsen til et flop.
Det, der fangede min opmærksomhed omkring Normal, var ikke kun Odenkirks medvirken, men også at jeg altid har haft et svagt punkt for instruktøren Ben Wheatley. Hans karriere har mildest talt været ujævn, men jeg glæder mig altid til at se, hvad han kaster sig over. Jeg så hans debut, Kill List, under et gysermaraton i 2011, og den holder stadig utrolig godt. Hvis du ikke har set hans tragikomiske og dystre Sightseers, kan jeg også varmt anbefale den. Men... der er jo også hans mere tvivlsomme titler, såsom Free Fire, der var stilfuld men kedelig, og In The Earth, som var en sær og flad corona-gyser. Jeg må da også indrømme, at jeg var både spændt og nervøs, da det kom frem, at han skulle instruere Meg 2: The Trench. Jeg elsker hajfilm og syntes, den første var en fjollet og underholdende feel-good-film, og selvom Meg 2 har sine underholdende øjeblikke, er den helt ind til benet egentlig ret ligegyldig og savner fuldstændig Wheatleys velkendte visuelle signatur.
Men nok om det, lad os vende tilbage til Normal. Den udspiller sig i en lilleby af samme navn. Den fungerende sheriff, spillet af Odenkirk, hvirvles ind i et sandt kaos af begivenheder, da et mislykket røveri splintrer den fredelige tilværelse, og den lillebyens kollektive hemmelighed risikerer at blive afsløret. Det er et simpelt, men underholdende plot, og skuespillerne gør det glimrende. Det er herligt at se blandt andre Lena Headey, Brendan Fletcher og Henry Winkler på rollelisten, så der gemmer sig nogle små perler undervejs.
Det er underholdende og til tider meget voldeligt. Der er små, uventede og sjove tvist i actionscenerne, som i den grad lugter af Wheatley, og i de momenter beviser han, hvorfor jeg altid holder øje med hans filmudgivelser. Der er en oprigtig filmglæde, som skinner igennem her, men det er ikke ligefrem nervepirrende eller synderligt gribende. Det er måske en kende for simpelt, og jeg ville gerne have set et lidt mere gennemarbejdet manuskript (ja, ja, jeg ved det godt - det er en voldelig actionfilm, men lad nu en mand drømme). Som sædvanlig er der elementer, der skurrer og trækker karakteren ned, men der er stadig nok til at holde interessen fanget, og underholdningsbarometret ryger i vejret i tide og utide. Plus, Odenkirk er bare altid værd at se på.
Derudover er Normal i al sin enkelhed en stilfuld film. Den byder på et par virkelig kreative og sjove actionscener, og selvom den næppe bliver en udfordrer til Die Hard eller for den sags skyld Nobody, har vi i sidste ende at gøre med halvfems minutters underholdende eskapisme. I tider som disse behøver man reelt ikke bede om ret meget mere.