Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Aquamarine

Aquamarine

En typisk tøsefilm uden de store armbevægelser. Martin har set historien om den lille havfrue, der skal hjælpe to småforelskede piger.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

De to unge teenagere Hailey og Claire har et kæmpe problem. Der er kun fem dage tilbage af sommerferien, så skal Hailey rejse over på den anden side af kloden pga. moderens arbejde - venskabet er simpelthen på vej til at blive opløst for evigt. Som om det ikke var nok, så er de begge to vilde med den samme fyr, byens eftertragtede livredder, og han skal scores. Samtidig skal hans on/off kæreste, den modbydelige blondine, selvfølgelig også jordes. Det hele virker uoverkommeligt, indtil der sker et mirakel. En havfrue bliver skyllet op på land og hun har lige store problemer som pigerne selv. De tre danner hurtigt en klike med det formål, at få gjort alle de ovenstående ting, inden sommeren slutter.

HQ

Lige nu sidder du enten og tænker, at det her lyder som den perfekte film til en hyggeaften sammen med veninderne, eller så tænker du på, at den film er så kvalmende sød, at den skal ses med en brækspand stående ved siden af stolen. Uanset hvad du tænker, så har du ret; Aquamarine er nemlig begge dele. Der er visse genrer, hvor der er så få forskelle de individuelle film imellem, at det er helt uhyggeligt, og det er især blandt ungdomskomedierne, de helt store syndere skal findes. For hver gang der er én American Pie, er der ti film, som efteraber hele vejen igennem. Jeg siger ikke, at Aquamarine efterligner American Pie, slet ikke, men sagen er, at der ikke er noget, der får Aquamarine til at føles anderledes. Det er den typiske omgang pigefnadder, om jagten på den søde fyr og om livet med pigeproblemer, serveret med tam humor og dialoger så absurde, at man skulle tro, at det er de piger, der er med i filmen, der har skrevet den.

Ret skal være ret, og jeg bliver da også nødt til at nævne, at den pige jeg så den med, nød den væsentligt mere end jeg gjorde. Jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem hører til blandt målgruppen, så derfor skal du huske på det, hvis du stadig overvejer at se den. Aquamarine er ekstrem sukkersød og pladderromantisk, og det er derfor jeg synes, at den er ekstrem irriterende. Hvad mig angår, så kan jeg ikke anbefale den, og er du ikke i målgruppen, vil du nok synes det samme.

Aquamarine
Aquamarine
Dette er en annonce:
Aquamarine
Aquamarine
Aquamarine
Aquamarine
Dette er en annonce:
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Relaterede tekster

AquamarineScore

Aquamarine

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

En typisk tøsefilm uden de store armbevægelser. Martin har set historien om den lille havfrue, der skal hjælpe to småforelskede piger.



Indlæser mere indhold