Der er nok næppe særlig mange udover filmelskere der kender til Werner Herzog. Som en af de mest respekterede filminstruktører, der dukkede op under den Nye Tyske Bølge i 1960'erne, har han med sine over 50 film gjort sig fortjent til betegnelsen som en levende legende.
Herzog er kendt som en excentrisk mand, der konstant vil forny mediet. Derfor var jeg utrolig spændt da jeg satte hans nyeste værk, Bad Lieutenant: Port of Call - New Orleans (en ret sælsom titel), i maskinen.
Terence McDonagh er blevet udnævnt til løjtnant i New Orleans' politi kort efter orkanen Katrina. På trods af hans dekorerede ydre er Terence en forstyrret mand. Han tager stoffer, mishandler folk psykisk og udnytter sin position. Efter at en familie dræbes af kriminelle, leder Terence sagen og begynder at komme på sporet af den livsfarlige gangster Big Fate.
Lad jer ikke snyde ad tv-reklamerne og coverets design, Bad Lieutenant er ikke en typisk krimifilm, det er et dybt bizart portræt af en galning. Hvis tanken om breakdansende sjæle og imaginære leguaner allerede nu giver dig migræne, så se hellere noget andet.
Nicolas Cage ter sig som en stjernepsykopat som McDonagh og giver rollen en ubehagelig karisma så man aldrig ved om man skal grine med eller lade være. I birollerne finder vi en slesk Val Kilmer, en storspillende Eva Mendes og en overraskende god Xzibit.
Af visse kritikere er Herzogs nyeste værk blevet kaldt en komedie, af andre en dekonstruktion af den typisk-amerikanske kriminalfilm. Jeg vil forsøge at holde mig fra sådanne velartikulerede konklusioner og bare konstatere, at det er et interessant og veludført eksperiment.
Så hvis du trænger til noget anderledes... noget virkeligt anderledes... fortjener Bad Lieutenant din opmærksomhed.
Hvis du efter rulleteksterne trænger til at høre hvad i himlens navn der ligger bag denne films produktion, besvares alle spørgsmål af ekstramaterialet. På trods af den lille mængde bliver man ikke skuffet.
En 40-minutter lang dokumentar, der udelukkende består af interviews, er alt man får, men gennem samtalerne med Herzog, Cage, kameramanden og mange flere får man et dybt indblik i filmens produktion og forhåbentligt svar på ens spørgsmål. Uden tvivl et kig værd når man efter filmens slutning klør sig i håret og kigger spørgende på skærmen.
