Den erfarne Kaptajn Adama (spillet af Edward James Olmos) er nærmest museumsinspektør på den gamle flåde, og den analoge kommunikationsteknik er bibeholdt efter stædige krav fra kaptajnen. Efter at have levet i årevis uden truslen fra Cylons, vender disse pludselig tilbage.
Denne gang er det dog ikke kun de velkendte robotter fra den oprindelige tv-serie. Nu har Cylons udviklet og forfinet modellerne, og dette har resulteret i tolv nye modeller, der alle ligner mennesker. En sådan infiltrator får lagt menneskenes forsvar ned og kolonierne bliver tæppebombet med altødelæggende resultat. Med et statsapparat sat ud af drift, katastrofale tab, og en underlegen teknologi, står det snart klart, at den eneste måde at sikre racens overlevelse vil være ved at flygte.
Battlestar er på mange måder anderledes end gængse Sci-Fi-oplevelser. For det første er der langt mere drama og dybere personskildringer, end man er vant til fra serier, der involverer rumskibe og robotter. Ganske vist er der lækre CGI-sekvenser fra holdet, der også lavede effekterne i Firefly-serien, men persongalleriet er fantastisk.
Første sæson af serien forklarer ganske fint den udmattende process det er at sammensætte en ny regering, mens man kæmper med sorgen over tabene og samtidig konstant skal frygte for sit liv. Hvis de ydre fjender ikke ender med at udrydde racen, skal de indre nok. Efter de to første afsnit, tager serien sig dog god tid til introduktionen af de forskellige karakterer. Men holder man ved, er det ventetiden værd.
Dette er en anderledes og dyster science fiction med desperationen og menneskets evne til at adaptere til de mest utænkelige forhold som hovedtemaerne. Symbolet på flygtningenes overlevelse bliver et white-board, hvor antallet af overlevende er skrevet op, dette danner også grundlag for introduktionen til hvert afsnit, og i takt med at tallet daler øges seriens fokus på politik og religion.
Netop religion fylder til stadighed mere, jo længere ind i sæsonerne serien kommer, ligesom overvejelserne om, hvad man stiller op med maskinerne, tager til i fjerde sæson, for til sidst at munde ud i en hæsblæsende afslutning på serien. En afslutning der både leverer drama og episke actionscener.
De forfaldne rumskibe og deres udmattede mandskab er et forfriskende tema i sci-fi sammenhæng, og serien føles som tidligere nævnt mere som drama end action, selvom der er nok af begge dele.
Der er ikke sparet på rumkampe og eksplosioner, og de danner en lækker ramme om de gode personskildringer, der fungerer langt bedre end ved mange traditionelle tv-serier.
Battlestar Galactica har hevet utallige priser i hus, og det er ganske forståeligt: skuespillet er effektivt, fortællingen fyldt med overraskelser, holdet bag Firefly-effekterne er tilbage i denne serie, Bear McCreary leverer solid underlægningsmusik og sæsonerne er varierede med hver deres undertema. Med spin-off filmen The Plan til udgivelse i denne måned, er det her du hopper på vognen. Nu.
Ekstramateriale:
Både BD og DVD-udgaverne er fyldte med ekstramateriale. Ældre DVD-udgaver mangler dog en del, især boksen med sæson 1-3 samlet. Gå efter de nye bokse med sæson 1-4 (sæson 4 blev delt i to grundet forfatterstrejken og kaldes også 4 plus 4.5 ). En lille bog og en Cylon-figur er dog den største forskel på de forskellige bokssæt, og om hvorvidt man vælger at købe sæsonerne separat.
Uanset valget får man dog følgende lækkerier: masser af bag-scenen dokumentarer, udvidede udgaver af flere afsnit, en enorm mængde slettede scener, kommentarspor, video blogs, podcasts, minisodes, webisodes, billedmateriale af både skitser og art samt Spin-off filmen Razor.
Om man foretrækker BD-udgaven kommer vel i sidste ende ned til to ting: mængden af løse skiver for de fire sæsoner halveres (fra typisk otte på DVD til fire på BD pr. sæson) og så naturligvis billedkvaliteten. Denne er på Blu-Ray solid men ikke et kvantespring fra den utroligt lækre overførsel på de nyere DVD-udgaver, og spørgsmålet i denne sammenhæng er dog, om den til tider grynede doku-stil som serien benytter, virkelig er nødvendig at opleve i et skarpere format (selvom BD naturligvis bør overvejes som fan). Skal man vælge Blu Ray for billed- og lydsiden, er det især fjerde sæson, der leverer en god udnyttelse af den ekstra plads.
Formatet er for de fleste af sæsonerne 1.78:1 anamorphic widescreen-format. Lyden er på DVD 5.1 men på BD både i DTS og DTS-HD for de audiofile. Uanset hvad er boksen, som en samlerboks burde være, og selv de enkelte sæsoner i løs udgave er gode eksempler på hvorfor, man skal købe serien fremfor at se den på tv.
