Behind Enemy Lines II

Hvis jeg skulle nævne en ting i den amerikanske filmindustri, der gang på gang formår at skuffe og irritere mig, så må det være den manglende evne til at forlade et koncept, før det er udtømt for al spænding og interesse. Der skal bare påklistres en efterfølger på alt, med mindre den originale film har et par år på bagen selvfølgelig, så laver de et remake i stedet for. Det er dyrt og besværligt konstant at udvikle nye koncepter, men når jeg ser, at den lokale Blockbusters hylder er udfyldt af titler som Hollowman 2, 7-8 forskellige Nightmare on Elm Street, det ene American Pie rip-off efter det andet, og ikke mindre end tre The Fast and the Furious, så vil jeg nok mene, at de ekstra penge, det koster at skabe noget nyt fra bunden af, er givet godt ud.

Da det amerikanske militær opdager, at Nordkorea har en missilsilo med et fuldt armeret atommissil, skal der naturligvis handles. I stedet for at erklære åben krig fra starten af, sendes en lille gruppe Navy SEALS ind i fjendes territorium for at neutralisere missilet. Problemet er bare, at næsten alt der kan gå galt, går galt og situationen tilspidses lynhurtigt.

Set i lyset af den atombombeprøvesprængning, der fandt sted i Nordkorea for nylig, er selve indgangsvinklen til filmens plot såmænd solid nok, da det er rigtig spændende at være vidne til det politiske skakspil, der foregår mellem stormagter, når en mulig krig står for døren, og det er også helt klart den bedste del af filmen. De mest intense scener er ikke ude på slagmarken i den koreanske jungle, de foregår skam ved skrivebordet i det ovale værelse, hvor de store, skelsættende beslutninger tages. Problemet er at de dele af filmen, der foregår i felten, har en hel anden tone, og det gør det hele usammenhængende, da filmen bevæger sig i to vidt forskellige retninger på samme tid.

De velkonstruerede, realistiske scener i Det Hvide Hus, erstattes fluks efter af hardcore action, hvor fire amerikanske soldater snildt nedlægger en mindre koreansk armé, og det er mildest talt ret grinagtigt. Behind Enemy Lines 2 er endnu en opfølger, som er helt unødvendig og intet har at gøre med den originale film, og det mærkes fra start til slut. Titlen er blot blevet snuppet og ført over på en vaskeægte B-film - der er ikke så meget mere, at sige end det.