Efter næsten 14 år er alles yndlings kvindefjendske og antisemitiske kasakher, Borat Sagdiyev, tilbage. Filmen har traditionstro en unødvendig lang titel men går uformelt under "Borat 2" og er nu tilgængelig på Amazon Prime.
Borat (Sacha Baron Cohen) er igen sendt afsted til USA, hvor hans mission denne gang er at levere Kasakhstans kulturminister og førende pornostjerne, aben Johnny, til den amerikanske vicepræsident Mike Pence. Johnny er selvfølgelig bogstaveligt talt en abe, og overlever ikke engang rejsen, eftersom hans datter, Tutar, (spillet af den bulgarske skuespillerinde Maria Bakalova) spiser ham på vejen. Præmissen er således lige så absurd som ventet, og udskiftningen af rollen Azamat Bagatov (Ken Davitian) fra den første film medfører et frisk pust til setuppet.
Eftersom aben ikke længere kan gives væk, søger Borat at forvandle sin datter til en passende erstatning. Dette gøres igennem en aggressiv makeover, hvorefter hun udover sin østeuropæiske dialekt sagtens kan passere for en lokal bimbo. I et forsøg på at aflevere hende til Mike Pence, crasher Borat en konference med datteren over skulderen, men bliver desværre eskorteret ud af Secret Service inden han når op til scenen. Herefter bliver det nye mål Rudy Giuliani, Donald Trumps advokat og tidligere borgmester fra New York.
Det er således hverken et sindsoprivende originalt eller spændende plot, men de autentiske reaktioner fra mennesker, som gør filmen interessant. Filmen følger en velkendt formular; Borat spiller sig selv, ofte med et tungt lag ansigtsproteser for ikke at blive genkendt, hvorefter han siger noget upassende til intetanende mennesker, der ofte medgiver ham i sin racisme eller mandschauvinisme. Spørgsmålet er så, hvorfor dette er sjovt. Hvorfor vil man se på dette i halvanden time? Og det kan være svært at sætte sin finger på, for det er ikke alt sammen lårklaskende morsomt. Alligevel er det som et biluheld svært at kigge væk, og der er noget primitivt og humoristisk i at se amerikanere gøre sig selv til grin på TV.
Meget af det virker så overdrevet, at man har svært ved at tro på, det ikke er opsat. Men det er det ikke, særligt taget i betragtning af anklagerne og retssagerne Sacha Baron Cohen er blevet udsat for efterfølgende. Eftersom alle retssager til dags dato er frafaldet, er det vanskeligt at regne ud, hvordan han har formået at indsamle underskrifter fra de deltagende individer. Mens ikke alle bliver fremstillet som uintelligente i samme grad, er det meget få, der ikke virker mildest talt kognitivt udfordrede efter en interaktion med Borat. Han formår i den grad at få folk til at ytre nogle forfærdeligt uovervejede udtalelser.
Borat 2 adskiller sig dog fra den forrige ved at være mere politisk interesseret, både i sit budskab, plot, samt valg af interviewpersoner. På mange måder ligner filmen således mere Sacha Baron Cohens serie "Who is America?" end den originale Borat, eftersom det i mindre grad er den lokale befolkning, der udstilles. Og når de endelig er i fokus, er det ofte mere smagfuldt end man forventede, hvilket kan have noget med tidligere nævnte underskrifter og tilladelse til anvendelse.
Derudover er datteren Tutar desværre en stor del af narrativet, hvilket må erkendes at være en af filmens svageste facetter. Skuespillerinden Marika Bakalova leverer egentlig en udmærket præstation, men det er en kedelig karakter, og det er vanskeligt at blive investeret i Borats fiktive forhold til sin datter, når så meget autentisk foregår omkring rollerne. Det virker pludselig karikeret og falsk i kontrast til de ægte reaktioner man får fra statisterne. Derudover tror jeg ikke, at der er nogen, der er interesserede i at se Borat blive mere "woke", feministisk og selvbevidst. Men det får vi alligevel. Og det trækker desværre humoren lidt ud af filmen, at så meget tid dedikeres til plot og karakterark.
Det er en udmærket film, der desværre ikke lever helt op til den forrige. Der er stadig en del gode grin at finde undervejs, men den er langtfra lige så citerbar og karikeret som man kunne håbe.