Carlos The Jackal startede som en Golden Globe- vindende miniserie der varede fem-en-halv time. Nu er det måske lige voldsomt nok for den gængse seer at sidde igennem så lang tid i selskab med den berømt-berygtede terrorist Illich Ramirez Sanchez aka Carlos, så instruktøren Olivier Assayas halverede spilletiden og har nu udgivet sin prisbelønnede serie som næsten tre timer lang spillefilm.
Men spørgsmålet er om historien stadig kan holde nu hvor halvdelen af begivenhederne går tabt?
Vi følger som sagt den verdenskendte terrorist Carlos aka Sjakalen fra hans stjernestund som en af verdens farligste mænd i 70'erne til hans endeligt i 90'erne. Vi får serveret en slags greatest hits- af mandens aktioner, mest prominent OPEC-gidseltagningen fra '75, og møder et hav af hans medsammensvorne - både mordere og elskere.
Nu føles det måske som en synd at jeg nærmest afslører filmens slutning, men her handler det virkelig mere om rejsen end destinationen. Carlos er en narcissistisk, skræmmende intelligent psykopat der i sidste ende kun ønsker at blive berømt. Han er den inkarnerede selvdestruktion og fascinerende at iagttage.
Edgar Ramirez spiller ham med en uhyre indlevelse og måden hvorpå, han har taget på og tabt sig igen for at repræsentere Carlos realistisk i sine forskellige perioder, er dybt imponerende.
For at vende tilbage til mit foregående spørgsmål, så er der et par seriøse problemer som konsekvens af den gedigne nedskæring af spilletiden. Springene i tid, så vi kan nå at få så meget som muligt med, er til tider så enorme at det er direkte desorienterende.
Et af de mest ekstreme af slagsen er da Carlos har sex med falskneren Magdalena Kopp, vi ved ikke rigtig om de har et seriøst forhold, indtil der få scener efter klippes til en scene, hvor de har et barn sammen. Helt ud af det blå. Puf.
Hvor stor skade oplevelsen end tager af disse spring, må man stadig have respekt for, med hvilken nøgternhed og ægthed begivenhederne gengives med. Det giver så meget stærkere forståelse for, hvordan Carlos inderst inde er ligeglad med sine revolutionære budskaber, og bare vil frygtes og på den måde opnå en respekt, som han føler, er ham værdig.
Baseret på hvad jeg har set i denne stærkt forkortede version, tror jeg at den lange mini-serie version af Carlos The Jackal er et fremragende stykke underholdning. Desværre lader Assayas for mange tråde forblive ubundne i den her version, men hvis man virkelig er interesseret i historien bag Sjakalen (og er lidt utålmodig) er den her film et kig værd.
Denne sekvens er klart den mest storslåede og komplicerede af alle, så at få lov til at kigge med under udførslen er enormt interessant. Vi får gennemgået de historiske kendsgerninger og instruktørens refleksioner, samt skuespillernes oplevelse af optagelserne.
