Casino Royale

Der lød et ramaskrig blandt verdens måske mest trofaste fanskare, da den nye skuespiller, der skulle spille James Bond, blev offentliggjort. Daniel Craig blev fordømt på udseendet alene, ideen om at lave en decideret forhistorie var forhadt, Quentin Tarantino blev droppet som instruktør, og allerede her havde Casino Royale skabt mere omtale end nogen anden James Bond-film i ti år. Men det skulle blive til meget mere.

Plottet følger James Bond på hans første mission efter han har opnået 00-status hos MI6. Den internationale pengemand Le Chiffre, spillet af Mads Mikkelsen, sponsorerer terroraktivitet verden over, og det er op til Bond at "legalt" frarøve ham en del af hans formue gennem en privat pokerturnering. Hjulpet på vej af den kvindelige kollega Vesper Lynd, er det op til Bond at holde balancegangen mellem M's konstante mistillid og at få fanget skurken.

Efter fem år med halvlumre Star Wars- og direkte skidte gyserfilm, ryster de fleste nok på hovedet, når man nævner ordet prequel eller forhistorie. Men så kom Batman Begins, og pludselig så vi at det sagtens kunne fungere, og det samme gælder i Casino Royales tilfælde. Det er back to basics i mere end én forstand. Lige fra starten af, hvor Daniel Craig jagter en naiv bombemager, i øvrigt spillet af Parkour-eksperten Sebastian Foucan, slås en hårdere og mere rå tone fast, en tone som Craig virkelig forstår at personificere. Craig er stærk og direkte, men forstår stadig at spille med følelsesrepertoiret, noget der virkelig kommer til udtryk i scenerne med Eva Green, hvor replikkerne næsten slår gnister. Jeg er ligeglad med om Daniel Craig er for muskuløs eller for blond, for når han først tager den skræddersyede smoking på, så er han James Bond.

Volden er mere brutal og mindre tegneserieagtig end i tidligere film, og her er ingen popdivaer i små biroller, usynlige biler eller andre af de klicheer, som har svækket serien i årevis. De sidste åg fra tresserne og halvfjerdserne er endelig blevet kastet væk, da verdensfreden ikke længere er i fare på grund af endnu en gal videnskabsmand med mindreværdskomplekser. Le Chiffre er en mand, der tænker med pengepungen, fordi han selv er i fare, og deri opstår der endelig en menneskelig side af skurken.

Casino Royale er instrueret af Martin Campbell, som også stod bag den udmærkede GoldenEye og sammen med Daniel Craig, bringer han superagenten sikkert ind i fremtiden og leverer en Bond-film, hvor man for første gang ikke kan gætte sig til slutning, halvt inde i filmen. Med sine 140 minutter er Casino Royale den længste Bond-film nogensinde, og selvom tempoet for en stund falder et par takter hen ad mod slutningen, er den stadig pensum for enhver, der har det mindste tilovers for den klassiske agent. Velkommen tilbage mr. Bond - vi har savnet dig.