Children of Men

Det billede som Children of Men tegner af fremtiden er ligeså trist, som det er troværdigt. Året er 2027 og menneskeheden er ved at uddø, ikke på grund af en trussel fra det ydre rum, men i stedet fordi vores kvinder har mistet evnen til at blive gravide. Mens fertiliteten er faldet, har kaos spredt sig over hele kloden, og det er efterhånden kun Storbritannien, der endnu holder stand, og det sker med hård hånd. London er forvandlet til én stor fæstning, en politistat, hvor illegale indvandrere bliver anholdt og fængslet uden tøven.

Midt i dette helvede står den depressive Theo (Clive Owen), et gråt ansigt i menneskemængden, der, ligesom alle andre, er førstehåndsvidne til at se sin civilisation gå under. Han kontaktes af sin ekskæreste, et medlem af en undergrundsbevægelse, han ikke har set i evigheder, og Theo får pludselig en ekstrem vigtig mission. En purung, gravid pige, den første i næsten 20 år, skal eskorteres ud til kysten, i sikkerhed fra den totalitære regering.

Children of Men er en fremtidsfilm ulig nogen anden, da dens største styrke netop ligger i ikke konstant minde dig om, at det her er fremtiden. Her er ingen flyvende biler, eller laservåben, men holder du øje med alt, hvad der sker i baggrunden, vil du se graffitimalede mure med propaganda og avisoverskrifter, der fortæller baggrundshistorien for den ulykke og magtesløshed, som menneskeheden er i færd med at opleve. Det er overbevisende, skræmmende og først og fremmest utroligt rørende.

Skuespillet er helt i top, og det hele er filmet med selvsikker kameraføring og imponerende cinematografi. Hvis Alfonso Cuarón ikke vinder en eller anden stor pris for bedste instruktør, så er utak i sandhed verdens løn. Filmens slutning er ikke nær så forløsende, som jeg havde håbet på, men det rokker slet ikke ved helhedsindtrykket. Children of Men er den bedste science fiction film i adskillige år. Den er helt nede på jorden og det realistiske fremtidsbillede gør, at man ikke glemmer den lige med det samme. Se den, også selvom du ikke har det mindste tilovers for genren.