Ægte mennesker er ikke sort-hvide og indeholder lige dele positive og negative sider. Denne gyldne regel lader Corleone: A Judge of Honour til at have overset.
I løbet af den 3 timer lange miniserie følger vi den italienske dommer Paolo Borsellino i hans mangeårige kamp mod den sicilianske mafia.
Historien tager sin begyndelse i starten af 80'erne, da dommeren danner den berømt-berygtede antimafia gruppe og fortæller derfra om den hårde kamp, der venter ham og hans kolleger.
Mafiaen giver sig ikke uden videre hvilket får store konsekvenser for Borsellinos professionelle og private liv.
Siden der er tale om en miniserie giver den sig rigtig, rigtig god tid. Arbejds- og familielivet beskrives til den mindste detalje og det er ikke altid lige nemt at holde styr på hvem der er hvem.
Stedet hvor der må erklæres en klar fallit er i måden Borsellino præsenteres. Manden lader til at være en slags ufejlbarlig demigud der ikke tager fejl. Til enhver beslutning der skal tages har han den rigtige ide og har altid en melodramatisk metafor parat om vinden der blæser.
Det er egentlig en skam for selve historien om en mands kamp mod kriminalitet er interessant men på grund af hovedpersonens ufejlbarlighed mister man hurtigt interessen.
Det bliver smertefuldt forudsigeligt og det stort opsatte magnum opus krakelerer for øjnene af seeren.
Teknisk set er A Judge Of Honour en kæmpe forbedring over de tidligere udgivelser i Corleone serien, men anbefales kan den desværre ikke.