Deadly Premonition 2: A Blessing in Disguise (PC)

For lidt under en måned siden udkom Deadly Premonition 2: A Blessing in Disguise på Steam næsten ud af det blå. Jeg startede i sin tid på den originale Switch-version fra 2020, men gik hurtigt i stå grundet en mildest talt elendige frame rate, der forvandlede open world-eventyret til et drøjt lysbilledshow. Da jeg kan forestille mig andre havde en lignende oplevelse eller måske på forhånd blev skræmt væk af de lunkne anmeldelser, følte jeg det var værd at undersøge, om spillet reelt set fortjener en chance til.

Deadly Premonition 2: A Blessing in Disguise er den direkte efterfølger til kultspillet Deadly Promonition: et survival horror detektivspil kraftigt inspireret af David Lynchs Twin Peaks. Originalen bliver ofte fremhævet som et skoleeksempel på so bad it's good, men det er en smule misvisende. I stedet kan spillet bedst beskrives som et af de sjældne spil, der bryder alle regler i bogen, men alligevel slipper afsted med det, fordi næsten hver eneste mekanik, hvor kluntet den end kan virke, ender med at underbygge spillets atmosfære - en atmosfære, der yderligere løftes af fremragende stemmeskuespil og kreative narrative tekniker.

Den samme beskrivelse passer langt hen ad vejen også på efterfølgeren. Endnu engang spiller du som Francis York Morgan, men kald ham bare York. Der er, hvad alle kalder ham. Kalenderen viser 2005, og handlingen foregår denne gang i den lille hyggelige by Le Carré, hvor York skal forsøge at løse et bestialsk mord på den unge pige Lisa Clarkson. Undervejs tager vi dog også et par afstikkere til Boston, hvor en døende FBI-agent, tappet for livsglæde, 14 år ser tilbage på den mystiske sag, der hurtigt løber fuldstændigt løbsk. Mere skal jeg sådan set ikke fortælle om historien, for den nydes bedst forudsætningsløs - vil du vide mere, kan du med fordel læse vores udførlige anmeldelse af Switch-versionen.

Hvad det primært handler om her er PC-versionen. Som sammenligningsgrundlag er det nærliggende at anvende PC-konverteringen af originalen, Deadly Premonition: Director's Cut. Denne "opdatering" formåede på forunderlig vis at levere en markant værre oplevelse end på Xbox 360 og tilføjede stribevis af crashes og grafiske fejl - Selv i dag fungerer spillet kun tilfredsstillende takket være en fanopdatering. Som om det ikke var nok, valgte udvikleren også at foretage nogle kontroversielle ændringer. For eksempel blev mange af de mere kreative, fastlåse vinkler (som vi kender dem fra klassiske horrorspil som Resident Evil) fjernet til fordel for en ren tredjepersonsoplevelse, hvilket lagde en alvorlig dæmper på flere vigtige scener, mens at også muligheden for at vælge sværhedsgrad måtte lade livet.

Det er kort sagt en meget lav standard som Deadly Premonition 2: A Blessing in Disguise skal leve op til på PC, og heldigvis instruktøren Swery65 og hans studie White Owels på det nærmeste overgået sig selv ved rent faktisk at levere en tilfredsstillende og ikke mindst stabil konvertering. Frameraten dropper sjældent under de 150 fps, og i løbet af mine 20 timer med spillet oplevede jeg ikke mere end to, tre glitches og slet ingen deciderede nedbrud. Hold da helt op!

Den grafiske præsentation er dog ikke uden alvorlige skønhedspletter. Godt nok har spillet fået en højere opløsning (1080p), men det virker ikke til, at de enkelte teksturer er blevet markant opskaleret. Mange objekter og overflader fremstår derfor grynede, særligt i mellemsekvenser. Du kan også berede dig på en del overraskelser undervejs, for Francis York Morgan må være ualmindeligt nærsynet. I hvert fald har jeg sjældent oplevet så markante texture pop-ins, og place holders får lov til at eksistere side om side med mere detaljerede modeller, indtil du kommer helt tæt på. Nogle gange bliver det endda helt absurd, som når fire hjul kommer trillende i horisonten, inden karosseriet pludselig materialiserer sig. Der er ingen grafiske indstillingsmuligheder, som i overoverhovedet ingen, så hvad du ser (eller ikke ser), er altså, hvad du får.

Det er dog alt sammen til at leve med. Mere ødelæggende for oplevelsen er de manglende indstillingsmuligheder på andre parametre. Du kan således ikke spille med keyboard og tastatur - kun controller fungerer. Her kan du vælge mellem fire forskellige konfigurationer, men alle bruger det samme "omvendte" layout fra Nintendo Switch. Du skal altså vænne dig til at bruge B/Cirkel til at bekræfte og A/Kryds til at annullere, hvilket kræver unødvendig tilvænning.

Endelig har konverteringen til PC også introduceret et par forstyrrende elementer, når det kommer til styringen. Nok grundet den højere frame rate, er spillet ekstremt følsomt, når du navigerer i menuer. Du skal ikke meget mere end strejfe knappen, før du har bladret det hele igennem. En anden mærkelig fejl opstod, når jeg ville interagere med objekter og karakter i spilverden ved et tryk på B/Cirkel. I næsten alle tilfælde registreres de første par klik ikke, så jeg vænnede mig til at tripleklikke, hver gang jeg ville interagere. Heldigvis var fejlen ikke til stede, når jeg klikkede mig igennem dialog, hvilket ville have været en decideret deal breaker.

På næsten samtlige parametre mangler Deadly Premonition 2: A Blessing in Disguise lige det sidste. I modsætning til originalens Greenvale føles Le Carré mere som en kullise end en levende by, historien hænger ikke helt så perfekt sammen, og soundtracket rammer ikke samme eklektiske vanvid. Der er dog stadig tale om en værdig efterfølger til originalen, der byder på endnu en morsom og medlevende fortælling med masser af charmerende særheder og tonsvis af personlighed. Og nu kan det hele endelig nydes på tilfredsstillende vis med en stabil framerate og lynhurtige indlæsningstider. White Owls skylder dog en opdatering eller tre - særligt i forhold til kontrollen - før at jeg kan give en uforbeholden anbefaling.