Damn! Det ser hæsblæsende ud, og det er med et skævt smil jeg putter dvd'en i maskinen. Hvis District 13: Ultimatum kan overholde bare lidt af det den lover på coveret, bliver jeg ikke skuffet.
I den nære fremtid har slummen i Paris udviklet sig til noget nær en fristad. 5 kriminelle faktioner har delt distriktet mellem sig og regerer på deres egne præmisser. Politiet har ikke været derinde i årevis og regeringen har glemt alt om beboerne.
Pludselig en nat myrdes en gruppe politifolk af gerningsmænd, og de kriminelle i slummen beskyldes for mordene. Det er nu op til de to parkour-udøvere Leito og Tomasso at løse mysteriet om, hvem der står bag.
Det første man bemærker er den stærkt karikerede virkelighed, som vi befinder os i. På trods af at filmen kun foregår 3 år fra nu, er slummen en bizar ghetto-apokalyptisk verden fyldt med tegneserie-agtige karakterer og hip-hop musik.
Stilen understreger grundigt hvordan man for alt i verden ikke må tage historien alvorligt. Det skal man absolut heller ikke, for det er en sølle omgang man bydes på, og man føler sig ganske simpelt næsten pinlig berørt, når man ser den gyseligt skrevne og melodramatiske slutning.
Derfor vil jeg nu klappe i om dette og tage min blærerøvs-jeg-ved-meget-om-film-monokel af for at besvare det vigtigste spørgsmål: er filmen fyldt med Nonstop Parkour Action? Ja, også i den grad.
De akrobatiske præstationer er et meget flot stykke arbejde og man smides igennem den ene hæsblæsende velkoreograferede scene efter den anden. Til alle der tvivler på denne påstand, har jeg kun en ting at sige: en scene involverer Tomasso der tæsker 20-30 gangstere... med et uvurderligt Van Gogh maleri som våben... det er for vildt...
Enhver der bare vil slukke hjernen og nyde eksplosionerne kan ikke tage fejl. Hvis de asiatiske lande skal respekteres for deres kampsports-film fortjener Frankrig respekt for sine Parkour-film.