Divergent

Definition: "En slipstrøm er et punkt eller område med lavere tryk end omgivelserne, produceret bag et objekt". Du skal ikke være klassens klogeste elev for at regne ud hvilken kendt film som Divergent placerer sig bagved, men lad os alligevel bøje det i neon: Succesen efter The Hunger Games skaber en slipstrøm, hvor snylterne lægger sig med dollartegn i øjnene og dunsten af nem kapital. Allerede i bogform lignede Divergent en taktisk pengemaskine, og filmen gør det samme. Bare kør noget humanistisk sci-fi med en ung, arisk heltinde i førertrøjen.

Tricket er, at spotte et trækplaster som nutidens teentøser kan identificere sig med, og derefter trække dem ind i en eskapistisk fremtid (hvor der også er en lækker fyr). Temaet er tilhørsforhold, for mon ikke teenage-piger kender mavepinen med kliker og identitet. Hvilken slags pige skal man være? Hende den kloge, den betænksomme, den rebelske? I Divergent er klikerne omdannet til fraktioner som udgør hele samfundet. Fraktionerne er vigtigere end familien, og enhver personlighed tilhører én bestemt fraktion, som sammen danner en helhed. Således stabiliseres fremtidens diktatursamfund efter en eller anden global krise. Hov - ligesom i The Hunger Games.

Så er der den skabelonskårede pige, Katniss Everdeen... undskyld. Tris Prior. Pæn, slank og ret kedelig. Nysgerrig, eventyrlysten og tilpas pastelfarvet. Og så er hun også en anomali der testes som en divergent. Dvs. at hun besidder evnen til at tilhøre alle slags fraktioner og derfor er farligt gods for magthaverne. Så Tris skjuler hemmeligheden, vælger selv at løbe med Dauntless-fraktionen, samfundets politi, og brænder hele spilletiden af med en langvarig træningslejr, hvor hun undervejs knalder med sin tutor (ham den lækre). Faktisk ikke meget anderledes end en solid rus-tur.

Selvom man placerer sig i slipstrømmen, skal der alligevel trampes i pedalerne, men Divergent tør slet ikke slippe kræfterne løs. Filmen er bange for at frastøde det unge publikum eller ramme en højere filmcensur. Volden pakkes ind i vat. Budskabet børstes af med pige-hormoner og parkour. Den borgerlige nyfascisme reduceres til understimulerede fodnoter i en forhastet konklusion. The Hunger Games har fuldstændig det samme, blot meget bedre eksekveret.

Ekstramateriale:
Masser af ekstramateriale på blu-ray udgivelsen af Divergent, men også meget traditionelt og ensporet. Den forventelige omgang featurettes om filmens tilblivelse, fokuseret på filmens forskellige brikker i produktionen; fra bog til film, skuespillerne, m.v., men alt ligner noget tidligere anvendt promo-materiale.