EA Sports FC 25

Taktik er det helt store buzzword i EA Sports FC 25. Og skulle du ikke have fulgt med i markedsføringen inden lanceringen, så slår udviklerne det fast med syvtommersøm allerede i spillets åbningssekvens. Her inviterer selveste Zinedine Zidane, en af historiens mest succesfulde spillere og trænere, dig ind på sit kontor og holder en passioneret peptalk. Hans konklusion? Taktik ER fodbold!

Det lyder alt sammen meget godt, men det ville bestemt ikke være første gang, at EA gør et stort nummer ud af at markedsføre en funktion, der ikke ændrer meget på deres efterhånden patenterede fodboldformular. Denne gang er der dog handling bag ordene. FC IQ, som deres nye taktiksystem hedder, redefinerer ikke spillet, men det lægger sig som et usynligt net over næsten alle dets aspekter og binder mange hidtidige mekanikker og systemer sammen på overraskende god vis.

Vi fik allerede en smagsprøve på det nye taktiske fokus med sidste års "Tactical Visions," der lod dig vælge en overordnet filosofi som Tiki-Taka eller Kick & Rush. I år kan du ikke kun justere den overordnede slagplan, men også kan sidde og nørkle med hver enkelt spillers rolle. Blev du ligesom mig parkeret nede på højre back i ungdomsårene, vil du givetvis kunne relatere til rollen som klassisk back med et defensivt fokus, hvor man kun er en yderst sjælden gæst over midterlinjen. Men her kan du også vælge den mere moderne rolle som wingback, hvor backen pisker op og ned langs sidelinjen, eller endda en såkaldt falsk back, der giver support på midtbanen, når du har bolden.

Hver position har typisk to til fire forskellige roller - boks-til-boks-spiller, falsk 9'er, dybtliggende playmaker og så videre - og rollerne kan i mange tilfælde også tildeles et enten offensivt, defensivt eller afbalanceret fokus. Det siger næsten sig selv, at det giver rigtig mange kombinationsmuligheder. Eksempelvis kan du genskabe mit favorithold Arsenals succesfulde taktik, hvor højrekanten Bukayo Saka trækker ind i banen, for at give plads til den fremadstormende back Ben White. Hele systemet virker som en strømlinet og yderst elegant version af, hvad vi finder i Football Manager, og så inddrager det endda de såkaldte PlayStyles, der blev introduceret i EA Sports FC 24. Førnævnte Saka vil eksempelvis spille bedre, hvis han tildeles sin foretrukne rolle som indvendig angriber, mens midtbanedirigenten Martin Ødegaard trives bedst i en fri rolle.

Men nu spilles fodbold jo ikke på papiret, og det helt store spørgsmål er, om alle de taktiske fiflerier også afspejler sig på grønsværen? På den ene side, er der ingen tvivl om, at spillernes løb og prioriteringer ændrer sig markant alt efter deres rolle. Og vil du ikke forstyrre din modstander med konstante pauser, kan du takke ved D-paddens nye intuitive taktikmenu også lave hurtige taktiske ændringer undervejs. På den anden side, så falder selv den bedste taktiske mesterplan ofte til jorden, når du spiller online. Her er det alt for ofte mere Top Trumps end fodbold, da de enkelte spilleres stats (særligt hurtighed og boldkontrol) simpelthen har alt for stor betydning. Og det er desværre stadig næsten umuligt at forsvare - også selvom der er skruet en anelse ned for afleveringernes præcision. Onlinekampe ender derfor oftere 7-4 end 0-0, hvilket dræber enhver indlevelse og realisme.

Nej, jeg bliver aldrig fan af den retning, som FIFA/EA FC-serien har bevæget sig i de seneste 5-6 år. Godt nok er animationerne takket være HyperMotionV-teknologien af næsten virkelighedstro kvalitet, og du bliver ofte vidne til noget vildt imponerende kollisionsfysik, når to spillere støder sammen i en duel. Men desværre er netop fysiske dueller, indlæg og andre essentielle parter af fodboldens DNA så godt som ubetydelige, da den mest effektive vej frem altid er dreje rundt som en snurretop med sin angriber, indtil forsvareren må give fortabt, og man kan storme ned mod målet.

Heldigvis virker det til, at EA har lyttet til min konstante brok. I hvert fald har de tilføjet simulationsindstillinger til menuen, der lader dig skabe en mere autentisk fodboldoplevelse. Man har også tidligere kunne finjustere de enkelte indstillinger såsom spurthastighed, nøjagtighed af skud, fejlafleveringer og så videre, men det er en klar forbedring, at udviklerne har optimeret gameplayet på forhånd. Der er endda også tilføjet muligheden for at lade vind og vejr påvirke boldens svæv og spillernes bevægelse, men desværre kun i singleplayer og med forholdsvis begrænset effekt. Resultatet bliver et gameplay, der er mere langsomt og giver den nye FC IQ mulighed for rigtig at komme til sin ret. Og hvor det ikke er helt nok til at stoppe min nostalgiske længsel efter FIFA 16, så er det dog en slags nikotinplaster på såret, der gør EA Sports FC 25 langt mere vanedannende end sin forgænger.

Den anden store tilføjelse til EA Sports FC 25 kunne næsten ikke være mere forskellig fra FC IQ. Gadefodboldsdelen Volta er sendt, om ikke i graven, så på førtidspension, da den nu kun kan tilgås i en amputeret udgave under Kick-Off. I stedet kan du nu spille Rush - intense 5 mod 5 kampe på en mindre bane med mål i fuld størrelse.

Med sine friløber-straffespark, et-minuts-udvisninger for hårde tacklinger og begrænsning af offside-reglen til banens sidste tredjedel, er der tale om en slags kryds mellem traditionel- og indendørs fodbold, der passer perfekt til EA FC-seriens arcade-prægede kontrol. Og EA har tilsyneladende indset, at de har en vinder på hånden, for fremfor at begrænse Rush til sin egen spildel har de søgt at klemme den ind her, der og alle vegne. Jeg frygtede på forhånd at Rush ville være en simpel gimmick, og det er spildelen da også til dels i Karriere, hvor det kun er sjovt første gang at spille som sine ungdomsspillere. Online - og særligt i spildelen Clubs - er Rush dog et tiltrængt frisk pust.

Clubs lader dig endnu engang skabe din egen ønskespiller, hvorefter du ellers kan sidde i lobbyen og ærgre dig over, at dine venner ikke er villige til at betale for PS Plus eller Xbox Live, og ingen derfor slutter sig til din hjemmelavede klub. Og når du endelig finder et tilfældigt hold, ja, så ender kampene tit med at blive rodede affærer, hvor alle spillere har hver deres mening om, hvordan tingene skal gøres. Men i Rush, hvor du spiller sammen med tre andre (målmanden er altid CPU-styret), er fristelsen til altid at gå selv langt mindre, da chancerne er langt mere talrige. Ja, folk spiller faktisk sammen, og det er både sjovt og medlevende. Jeg endte faktisk helt med at droppe de store 11 mod 11 kampe og kun forbedre min spiller gennem Rush, der (som det også var tilfældet med Volta) kommer med sin egen shop, hvor du kan købe hæslige neonfarvede kosmetiske genstande.

I Ultimate Team kan du også spille Rush med et af dine udvalgte kort og dermed låse op for flere belønninger. Spildelen er dog et noget mindre trækplaster her, da den populære spildel, hvor du samler/køber kort og bygger dit drømmehold, stadig er lige så vanedannende som altid - trods mange frustrationer, såsom målmænd, der så godt som nægter at tage med hænder, hvis deres stats er lavere end angriberens. Her er ikke meget nyt under solen, men hvad gør det, når spildelen stadig holder en beskæftiget med nøje afmålte rationer af nye kort og gennemførsler, så man altid er sulten efter mere og aldrig helt mæt?

Den største forbedring i Ultimate Team er faktisk noget så simpelt som fjernelsen af kontrakter. Og netop begrænsningen kunst er noget EA Sports FC 25 mestrer langt bedre end mange af dets forgængere. Spillets primære singleplayer-dele, Spiller- og Trænerkarriere, har i de seneste par udspil fået tilføjet en række halvbagte funktioner, når det kommer til træning og scouting. Dem kan du nu frit vælge og vrage imellem, og resultat bliver en karrieredel, der er mere strømlinet, men samtidig dybere takket være de udvidede taktiske muligheder. Jeg vil personligt hellere bruge tid på at lave taktiske planer og pleje ungdomsspillere, end at scoute, når jeg alligevel kan se de virkelige spilleres stats i Kick-Off eller på diverse databaser på nettet. Desværre kan du ikke slå de irriterende og ekstremt kiksede mellemsekvenser fra, der dukker op med jævne mellemrum, når du henter nye spillere eller siger farvel til gamle. Det ville virkelig have været prikken over i'et!

Som tidligere nævnt kan du spille med dine ungdomsspillere i Rush-turneringer, og dette er blot en af mange forbedringer, når det kommer til ungdomsakademiet i karrieren. Du kan nu lede efter talenter, ikke blot i få udvalgte lande, men næsten i alle FN-anerkendte stater, og du kan endda instruere dine scouts til at lede efter bestemte positioner eller spillertyper, så du nu kan finde en midtbanegeneral i Gibraltar og den næste stjerneangriber i San Marino. Og du kan nu - endelig - også spille karrieredelen i spillets fem kvindeligaer. Dette gælder også i Spillerkarriere, hvor der ellers ikke er mange forbedringer. Dog kan du nu vælge en slags origin story, hvilket påvirker din alder, målsætninger og indledende stats. Det virker til, at EA's mål er at skabe en slags RPG-lite, men endnu mangler denne spildel i mine øjne at realisere sit fulde potentiale.

Inden vi runder af, skal der også lige falde et par ord om præsentationen og spillets tekniske tilstand. EA Sports FC 24 var en rodet affære, hvor en til tider fremragende præsentation blev undermineret af glitches og fejl. Dette er heldigvis ikke på samme måde tilfældet i år, og hele kampdagsoplevelsen - fra fansene, der vandrer til og fra stadion, til personalet der går og plejer banen i halvlegen, mens reservespillere i overtrækstrøjer lister rundt og hvisker til hinanden - er simpelthen uovertruffen. Ja, jeg mødte flere tekniske fejl, men de var snarere morsomme end frustrerende, såsom da en markspiller og en målmand pludselig byttede trøje midt i kampen. Endelig må jeg også lige påpege, at hvor de nye modeller for spillere og trænere med generiske ansigter giver kærkommen variation og øget realisme, så er Pandoras æske også åbnet for at skabe de mest monstrøse og unaturlige ansigter, når du møder folk online; men igen, det er mere morsomt end egentligt forstyrrende.

Sidste år gav jeg EA Sports FC 24 et 4-tal. Har du læst med indtil nu, vil det næppe overraske dig, at karakteren i år er langt højere. For selvom de to spil på de fleste parametre er ens, så er forbedringen fra år til år alligevel til at tage at føle på. EA har klogeligt valgt at fokusere på to kernefunktioner - FC IQ og Rush - hvis kvaliteter forplanter sig til flere spildele og løfter hidtidige funktioner. Samtidig har de plukket et utal af lavthængende frugter, når det kommer til små forbedringer, ligesom de har haft mod til at smide et par rådne æbler i kompostbunken. Resultatet bliver et fodboldspil, der både tilfredsstiller, dem der er flasket op med den nyeste fodboldformular, og gamle brokkehoveder som undertegnede. Og det må alligevel siges at være lidt af et taktisk mesterstykke.