Antallet af film om den ene eller anden form for personlig hævn, med Mel Gibson i hovedrollen er ganske stort.
Da jeg første gang så traileren til Edge of Darkness var min første tanke da også: Endnu en ensom-hævner-historie med gode gamle Mel i hovedrollen.
Jeg fik dog kun delvist ret. Edge of Darkness historie kan nemlig koges ned til: Politibetjent Thomas Craven, spillet af Mel Gibson, får besøg af sin datter Emma. Emma har tilsyneladende en mystisk sygdom men på vej til hospitalet bliver hun brutalt skudt ned. Nu er det op til Thomas Craven at finde de skyldige og tage hævn.
I første øjeblik er Thomas Craven overbevist om at det var ham der var det egentlige mål med attentatet, men han finder dog stille og roligt ud af at hans datter har været involveret i en masse hemmelighedskræmmeri som har bragt hende i fare.
Et plus ved Edge of Darkness er at den ikke med det samme udleverer plottet. Den forsøger at bygge op ved at introducere forskellige suspekte personligheder, som alle på den ene eller anden måde har en forbindelse med mordet.
Personligt følte jeg at filmen mistede tålmodigheden med sig selv. Den første times manuskript er rigtig godt, men derefter virker det som om den bare skal være færdig. Plottet afsløres på en meget pludselig og alt for ordinær facon, og som om det ikke er nok så kredses der derefter i alt for lang tid om plottet og hvorfor det er som det er.
Bedst som man så er ved at falde i søvn over gentagelserne eksploderer filmen i skuddueller og biljagter. Nærmest ud af den blå luft falder folk om som fluer, og hvad der bedst kan betegnes som en tilbagelænet thriller, udvikler sig til en hjernedød gang hævner-action.
Skuespillet er ret ordinært hele vejen med undtagelse af to skuespillere. Mel Gibson spiller rigtig fint og han er nærmest som skabt til billedet af en mand der kun lever for blodhævn. Specifikt skal nævnes måden han viser følelserne efter at datteren lige er blevet myrdet foran ham. Faser som dyb sorg, chok, underbevidsthedens fornægtelse - alt sammen koges af Gibson sammen i Thomas Craven, og det går helt ind under huden på seeren.
Ray Winstone skal dog fremhæves. Han portrætterer den mystiske Jedburgh. En mand vi ikke får så meget at vide om, men som man fornemmer er farlig, og nærmest har ubegrænsede midler til sin rådighed. Denne på samme tid iskolde og filosofiske person er klart historiens højdepunkt. Samtidig er dialogerne mellem Thomas Craven og Jedburgh, virkelig gennemførte. Der er en eftertanke og passion i dem som er yderst sjælden i denne type film.
Øgså Jedburghs mystik, tabes dog totalt på jorden i filmens forvirrede afslutning.
Billedkvaliteten er ganske flot og det kan varmt anbefales at vælge Blu Ray udgaven alene for den imponerende skarpheds skyld.
Edge of Darkness er en noget halvhjertet affære. Jeg var ganske fint underholdt i store dele af filmen, men det er ikke en oplevelse man husker bagefter. Især da den ikke rigtig kan finde ud af hvilken genre den vil tilhøre. Mel Gibson og Ray Winstone trækker dog oplevelsen op.