Lav først en mørdej bestående af "Groundhog Day". Tilsæt smagen af "Aliens" og et strejf af D-dag invasionen fra "Saving Private Ryan". Rør godt rundt med Playstations "Resistance" og pynt med noget af 80'ernes VHS action/sci-fi. Værsgo, så får du årets den-havde-jeg-ikke-ventet positive biografoplevelse.
Hvorfor Tom "Scientology" Cruise har kastet sig over sci-fi genren, skal jeg ikke gøre mig klog på. Muligvis er det for tidligt at kalde det en tendens efter sidste års Oblivion og årets Edge of Tomorrow, for det er det svært at spotte referencer til den videnskabelige religion, når filmen mest af alt er en gedigen omgang rabalder-action.
Replay-filmen har ifølge visse filmteoretikere sin oprindelse i videospillets non-lineære dramaturgi, bedst markeret med komik-klassikeren "Groundhog Day", "Back to the Future" og den relativt nye "Source Code". En tidslomme skrives ind i historien, hvor en udvalgt person får chancen, igen og igen, for at gennemføre en bane indtil udførelsen er perfektioneret og målet bestås.
Den uerfarne soldat, Cage, som egentlig har vundet uniformen med sit reklame-talent, kastes direkte ned i Jordens mest ambitiøse angreb mod en fjendtlig race fra rummet, der har fortæret det meste af Europa. Ikke ulige en klovn i robotdragt fatter Cage bjælde og ender som alien-føde, men vågner pludselig op i samme situation hvor dagen startede. Hver gang han dør, kommes en ny mønt i spillemaskinen, så han får endnu en chance til at hitte ud af hvordan fjenderne skal besejres. Og hvorfor han konstant vågner op igen.
Det er ikke noget tilfælde at den gamle Bill Paxton optræder som en stringent sergent overfor Cage. Som et klenodie fra den forrige filmgeneration, og med sin mindeværdige karakter i Aliens ("Game over, man"), afspejler hans betydning sig i selve filmens præmis: I stedet for at sprænge nye barrierer, genbruges gamle elementer fra tidligere monumentale filmoplevelser. Edge of Tomorrow stjæler ikke fra andre, for instruktøren, Doug Liman, kender sine inspirationskilder og hylder dem ubetinget.
Edge of Tomorrow er en kompakt og effektiv historie med rødglødende kedler så kedsomheden elimineres konsekvent, men modsat den typiske tidslomme-film skal der ikke besejres en eksistentiel kamp for unge Cage. Bevares, lidt hovmod og emotionel taktik hjælper, men i bund og grund lever filmen for sin skæve action, krumbøjede humor og underholdning, serveret med en grovkornet, britisk baggrund og gotisk fremtid med beskidte maskiner. Edge of Tomorrow er kompakt sci-fi-action, præcis som den skal skæres.
