I løbet af sin korte levetid havde Family Guy skabt et hav af kontroverser og blev kaldt noget af det værste tv nogensinde. Men efter succesrige dvd-salg af de første sæsoner kom projektet på rette kurs igen i 2005, hvor den fjerde sæson startede. The rest, as they say, is history.
For de uindviede: Family Guy er en komedieserie som følger den dysfunktionelle Griffin familie, bestående af den ekstremt dumme far Peter, den lækre mor Lois, deres endnu dummere søn Chris, den grimme datter Meg, den ondskabsfulde, talende baby Stewie og deres talende hund Brian. I hvert afsnit fokuseres der på forskellige familiemedlemmer og deres omgangskreds.
Det der gør Family Guy unik, er måden den håndterer komik på. I stedet for at have den typiske situationskomik som man ser i Simpsons eller South Park, gør Family Guy brug af sketchkomik, hvor hver sketch ca. varer få sekunder. En karakter nævner simpelthen et eller andet rimelig uvæsentligt og vupti, du ser et klip af en kvinde der slås med en bjørn i et rumskib, eller Peter der får splattet hovedet ud for at vinde en hat. Det er ret tilfældigt som du nok kan høre.
Det er her der kan opstå diskussioner om hvorvidt dette er god humor eller ej, men personligt syntes jeg det er hylende morsomt.
Heldigvis har Seth Macfarlane, manden bag Family Guy og dens spin-off serier American Dad (der er et kig værd) og The Cleveland Show (der ikke er et kig værd), stadig styr på sit kram. Han har en god sans for den komplet bizarre, næsten Python-agtige humor og holder sig ikke tilbage fra at provokere hvem som helst han har lyst til.
I løbet af bare denne sæson talte jeg ca. 4 usmagelige holocaust-jokes... og jeg skammer mig når jeg tilstår at jeg grinte af dem. På trods af de til tider meget provokerende jokes, er det en meget morsom sæson der har i hvert fald 1-2 jokes pr. afsnit der vil give dig mavepine af grin, og det er en stor bedrift.
En konsekvens af den mærkelige form for humor er, at de enkelte afsnit sjældent egentlig handler om noget. I stedet for egentlig at fortælle en historie bruges hvert plot bare som en undskyldning til at vise en serie sketches der er ret uvæsentlige for hvad der egentlig foregår.
Dette gør det svært at placere Family Guy i samme liga som South Park, der fortæller gennemtænkte historier med en reel pointe (Cartman hjælper også en del).
På trods af denne kritik har sæson 9 et es i ærmet, i form af det fremragende afsnit Roads To The Multiverse. Her tager Stewie og Brian på en rejse igennem en mængde forskellige universer der er variationer på vores egen virkelighed. Sammen oplever de f.eks. en verden der kun består af en mand der giver dig komplimenter, en verden hvor hunde ejer mennesker og mange flere.
Graden af kreativitet og teknisk knowhow er dybt imponerende og Roads To The Multiverse er uden tvivl det bedste Family Guy afsnit der nogensinde er blevet produceret. Som en bonus for skeptikerne er der ingen 2-sekunders sketches, her er tale om god gammeldags situationskomik.
Family Guy Sæson 9 holder stilen som vi er vant til, hvis du er fan er vil du elske det, hvis du ikke har været fan af serien før, bliver du det heller ikke nu. Hvis du trænger til 300 minutter med det jeg syntes er det tætteste vi kommer på en efterfølger til Monty Pythons Flying Circus, kan denne udgivelse klart anbefales.
