Fighting Tommy Riley

Unge, uerfarne Tommy går og drømmer om en professionel boksekarriere, men gang på gang er han tvunget til at vende tilbage til den hårde virkelig, som byder på kæresteproblemer, lange arbejdsdage og unfair vilkår. Det er ikke før han møder den afdankede boksetræner Marty Goldberg der med en mørk fortid, ser potentialet i det unge talent, at Tommy får chancen for at leve sin drøm ud.

Det her er en historie, der er blevet fortalt mange gange før, rigtig mange gange endda. Efter at Sylvester Stallone for første gang tordnede igennem i Rocky-filmene for snart 30 år siden, har vi været vidne til utallige fortællinger fra bokseverden, at opskriften efterhånden sidder på rygraden. Sidst var det Clint Eastwood der ramte plet med Million Dollar Baby, ikke kun med henblik på filmens fire Oscar-statuetter, men især også med hensyn til den kommercielle succes. Det er i kølvandet på denne kæmpesucces at Fighting Tommy Riley ankommer, og det er egentlig en skam, for den her film mangler bestemt heller ikke noget.

Historien er rørende, solidt fortalt og spædet op med imponerende skuespillerpræstationer, ikke kun fra veteranen Eddie Jones, men så sandelig også fra unge J.P. Davis’ side, der i øvrigt også har leveret manuskriptet. Reel set, så er der ikke så meget nyt i Fighting Tommy Riley, da det meste filmen byder på allerede er gjort på, og hvis man er træt af den melodramatiske fortælling om den slidte, gamle stodder af en træner, der prøver at udleve sine for længst tabte drømme igennem hans nyerhvervede protegé, så er det her ikke film for dig. Der er en del klichéer indenfor boksefilm, og Fighting Tommy Riley formår da også at rende ind i en god del af dem. Normalt så afskyr jeg når en film gør det, men pga. det flotte skuespil og det lille, levende persongalleri, så blev jeg revet med alligevel.

Jeg nød fortællingen om det uortodokse makkerpar, hvis kampe udkæmpes i deres privatliv, i lige så høj som de bliver udkæmpet i bokseringen. Det er en velkendt fortælling, men den tager ikke skade af at blive fortalt igen, ikke i denne omgang i hvert fald. Det er ikke en ren knockout, nok nærmere bare en velplaceret, venstre uppercut.