Bland dette med intriger, stoffer, film noir, tyggegummi og samtlige stereotyper du nogensinde har set, så ender du ud med The High School Conspiracy, eller Assassination of a High School President som filmen også er kendt som.
Journalistaspiranten Bobby Funke går på St. Donovans High School og har brug for en stor historie til sit skoleblad. Da samtlige afgangsprøver stjæles på skolens område, skriver Funke ikke bare en artikel om det, men finder også ud af hvem der gjorde det.
Dermed bliver han skolens populæreste dreng dreng og scorer den smukkeste tøs. Han må dog finde pennen og notesblokken frem igen, da han bemærker, at de stjålne afgangsprøver er del af en større sammensværgelse.
For at kondensere The High School Conspiracy ned til en enkelt sætning: det er en gammeldags krimi fra 40'erne transporteret til en moderne high-school, og for det meste virker det. Samtalerne mellem eleverne er moderne men lige så snart vi dykker ned i Funkes monologer lyder det som noget fra Sin City.
Skuespillet er nøjagtig det man forventer af en amerikansk ungdomsfilm. Nogle gør det godt, andre mindre godt, men i det mindste formår hovedrolleindehaveren at balancere sit nørdede ydre og sin indre hardcore-detektiv på en måde, der får det til at fungere.
På sin egen måde er filmen dybt latterlig, de tykt optegnede stereotyper er så uoriginale, at man får lyst til at gemme sig i et skab, og den eneste måde krimihandlingen adskiller fra sine konkurrenter, er ved at den foregår i en amerikansk high-school. Men hvis du er i det rigtige humør vil du blive fint underholdt.
I sidste ende kan High School Conspiracys indtryk på sit publikum sammenlignes med det, som en prut har: Den er der. Enten elsker eller hader man den. Så forsvinder den og er glemt for evigt.