Jeg sidder det ene tidspunkt og griner, og det næste øjeblik løber det mig koldt ned af ryggen. Lyden af en pige der trækker rundt på en rusten barnevogn hjemsøger mit sind, og synet af den lokale landsbykro giver mig en ubehagelig fornemmelse i maven og en underlig indre ro samtidig. Der er noget forkert ved det hele, og så alligevel ikke. Jeg vil sige det med det samme, Frygtelig Lykkelig, filmatiseringen af Erling Jepsens roman, er nok en af de mest atmosfæriske, sorte og stemningsfyldte danske film jeg har set til dato, og det er i den grad et kompliment. Det er egentlig svært for mig at sætte negative stempler på denne filmen, men om det er fordi jeg føler mig utryg ved det, eller om det skyldes andre ting er mig en gåde.
Storbystrømeren Robert bliver efter personlige problemer overført fra København til en lille sønderjysk flække ikke så langt fra Tønder, men langt nok. Miljøet er i den grad uudforsket for den stakkels Robert og med en lille datter hjemme i København som han ikke har set i måneder, er det svært for ham at vænne sig til de endeløse marker, den tomme by og de lettere stupide og bondske mennesker som byen rummer. Derudover ser det ikke ud til at jobbet som landbetjent byder på de store overraskelser. Men langsomt og sikkert bliver Robert trukket ind i landsbylivet og oplever at der er flere mørke skæbner gemt under de grå facader end man lige skulle tro. Inden længe har han en forsvunden person og en mordsag at give sig i kraft med, og samtidig en landsbybefolkning der ikke sådan lige vil slippe taget på deres nye landbetjent.
At kalde Frygtelig Lykkelig en flot film er vel egentlig dybt ironisk, men ikke desto mindre er man fra start til slut grebet om benet af den skumle landsby med de skumle karakterer. Den sønderjyske flække er beskrevet på en så atmosfærisk og æstetisk smuk facon at det næsten føles som et magisk univers, vel og mærke et tragisk univers. Det er måske overdrevent i forhold til det virkelige Danmark, men det passer filmen og dens historie helt og aldeles fremragende. Fra de første skridt ind i landsbyen træder vi sammen med Robert ind i en helt ny verden. Det er kort sagt filmhåndværk af høj international klasse.
Når jeg så alligevel ikke kommer højere op i karakterhierarkiet skyldes det primært de to hovedroller Robert og den voldsramte hustru Ingerlise spillet af henholdsvis Jakob Cedergreen og Lene Maria Christensen. Det er egentligt urimeligt at dømme dem som jeg gør, da begge egentlig klarer den ret godt, men deres modspillere, dvs. resten af landsbyboerne, er beskrevet og spillet så gennemført godt og fantastisk at vores hovedperson og hans personlige problemer blegner foran dem. Kim Bodnia demonstrerer endnu en gang, at han er den bedste når det kommer til at spille småpsykotisk bandit, og Brygmann, Henrik Lykkegaard og Anders Hove er fantastisk slibrige som lægen, præsten og købmanden.
Frygtelig Lykkelig er på rigtig mange måder en god film, en rigtig god film, men flere gange svæver den på den svære balance mellem stil og substans og ved ikke rigtig hvilken retning den skal fokusere på. Ikke desto mindre kan denne danske marskwestern varmt anbefales herfra. Jeg skal i hvert fald på med støvlerne og ind i Erling Jepsens mørke univers én gang til.