Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Furiosa: A Mad Max Saga

Furiosa: A Mad Max Saga

George Miller leverer endnu en genistreg, der godt nok ikke er på højde med den legendariske Fury Road, men alligevel imponerer på alle parametre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Mad Max: Fury Road vil blive husket i mange årtier endnu, det er jeg ret sikker på. Ja, andre filmuniverser har optaget den kollektive populærkulturelle bevidsthed i større omfang, men George Millers overraskende, larmende og helstøbte action-epos står fortsat tilbage så knivskarpt i hukommelsen som så unik, så anderledes og så helt og aldeles forelsket i sig selv. Fury Road satte kareten i gear, og trådte på speederen, og var fuldstændig ligeglad om du forstod mytologien, karaktererne eller den bredere verden, den havde alt for travlt med at være sig selv.

Måske er det tydeligt, men Fury Road hører til blandt mine absolutte favoritter, så derfor er det netop blandt seere som mig at Miller nok finder sine absolutte sværeste kampe. Fordi hvorfor skal Fury Road så absolut udvides, kontekstualiseres og forklares? Hvorfor skal vi se hvor karakteren Furiosa kommer fra, når hendes ark er så perfekt effektueret i Fury Road? Hvorfor pille ved et mesterværk?

Det er allesammen relevante spørgsmål, men efter at have set Furiosa er de altså sammen falmet og faldet i baggrunden, for det er faktisk ligegyldigt hvilken relation Furiosa har til Fury Road, eller hvad motivationen bag filmen egentlig er. Det eneste der betyder noget er at det her er blandt årets bedste film indtil videre, og at Miller igen demonstrerer at han har helt og aldeles styr på hvad han laver. Furiosa er heavy metal og spændende historiefortælling, den er et action-brag, et karakterdrama og en parodi på samme tid. Og det hele virker. Hele tiden.

Dette er en annonce:
Furiosa: A Mad Max Saga

Furiosa fortæller historien om Fury Road-karakteren af samme navn, helt fra da hun som lille pige bortføres fra en afskåret grøn oase midt i det ellers radioaktive og golde Wasteland, og ender i hænderne på den utilregnelige, teatralske og ondskabsfulde Dementus spillet af Chris Hemsworth. Derfra berør filmen hvordan Dementus udfordrer Immortan Joe, hvordan Furiosa positionerer sig som Imperator og hvordan hun lægger planen om i sidste ende at undslippe det hele, en flugt der som bekendt former rammen om begivenhederne i Fury Road. De to film er adskilt af adskillige årtier, men som scenerne brager derudaf, kommer de til at hænge uløseligt sammen som én sammenhængende fortælling. Den er subtil når behovet er der, og giver os aldrig dybere svar end vi har brug for. Ligegyldig eksposition er en by i Rusland for Miller og manuskriptforfatter Nick Lathouris, og selvom Hemsworth får rigeligt med taletid, så er næsten samtlige karakterer fåmælte, og filmen er, ligesom Fury Road, mere interesseret i at vise begivenheder udfolde sig, end at overeksponere publikum med gumpetunge udvekslinger.

Anya Taylor-Joy ankommer faktisk ret sent i filmen, omkring halvvejs, men er tryllebindende hver eneste gang hun indtager skærmen. Og når nu hun kun har godt og vel 40 replikker i hele filmen, så er det kropssprog, situationsbaseret fysik og scenekomposition der giver hende et udtryk, og hun nagler den - altid. Det er dog i sidste ende Hemsworth der løber med meget af opmærksomheden, og selvom at hans rolle grænser til det selvparodierende på den dårlige måde, så er han så selvsikker i rollen som den mildest talt utilregnelige Dementus, at han, i denne verden om ikke andet, er uendeligt troværdig og realistisk. Resten af ensemblet leverer stærke præstationer hele vejen rundt. Tom Burke er fantastisk som Praetorian Jack, og en række Fury Road-karakterer vender tilbage via de samme skuespillere, såsom Nathan Jones' Rictus Erectus og Angus Sampsons Organic Mechanic. Mad Max' verden er mærkelig, bizar og vidunderligt unik, og samtlige karakterer bevæger sig konstant på den hårfine grænse mellem det brutale og det komiske. Den eneste vi mangler er desværre Hugh Keays-Byrne som Immortan Joe, som døde i 2020. Hans tilstedeværelse gjorde hans version af Immortan lige det stykke mere skræmmende, og det er ærgerligt at den essens ikke manifesterer sig igen her.

Furiosa: A Mad Max Saga
Dette er en annonce:

Det her er en fantastisk historie, der mere end retfærdiggør sin spilletid på næsten to og en halv time, som bringes til live af storslåede skuespillerpræstationer, og som for alvor får en pulserende, energisk rytme gennem Junkie XL's storslåede score. Desuden er det her en af de mest slående, prangende og helstøbte visuelle oplevelser, og det er til trods for en lettere ærgerlig forøget mængde CG-animation. Det her er for alvor en granulær anke, for mange af de set pieces har stadig en analog, taktil dimension, men du kan mærke det computergenererede, det plastikagtige i visse scener, og der er sågar visse animationer der føles decideret urealistiske og "floaty", om man vil.

Men det er virkelig også det eneste, for Furiosa er en genistreg, der beviser at Miller har fuldstændig styr på Mad Max-universet, og det at skabe tankevækkende, anderledes action, der taler direkte til hjernen og hjertet. Han får det bedste ud af sine skuespillere, sin scenografi, sit lydtapet og sin verden, og denne film bør, som de mange Warboys siger igen og igen, blive husket.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
Furiosa: A Mad Max Saga

Furiosa: A Mad Max Saga

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

George Miller leverer endnu en genistreg, der godt nok ikke er på højde med den legendariske Fury Road, men alligevel imponerer på alle parametre.



Indlæser mere indhold