Forventningens hype kan være en bedragerisk dæmon i vores sind. Vi ønskede alle at Peter Jacksons retur til Tolkiens univers kunne søsætte et nyt, episk eventyr. Men, efterhånden som Hobbitten udviklede sig til to film - og bagefter til tre film - blandede forventningen sig med den bitre bismag af profitmaksimering. Er den tidligere fantasy-filmidealist blevet en fortænkt pengemand?
Nemmere blev det ikke med biografpremieren, som mødte mere modstand. Dels hetz mod HFR-teknikken, der afspillede filmen med 48 billeder per sekund, hvilket gav et upassende, syntetisk billede. Og dels var facittet blot skyggen af hvad Ringenes Herre præsterede elleve år forinden. Det sværeste var at indrømme skuffelsen overfor os selv.
Måske var det Tolkiens fans og deres ønske om færre undtagelser, som fik Jackson til at bevæge sig ud i alle bogens afkroge, og derigennem trække tråden over tre film af næsten tre timer. Det glæder muligvis bogens fans, men i sit filmiske format er mange sekvenser malket for så mange litterære detaljer, at fremdriften mistes og kedsomheden gradvist vokser i os.
Det er ikke kun længdens smertetærskel som har ændret sig. Hobbitten er udstyret med en anden tone. Mere Disneyficeret. Mere som en filmet tegnefilm. Mere ufarligt. Og i visse tilfælde som et koreograferet computerspil. Når vores små dværgvenner hænger med benene ude over kløften i en konstant nærdødsoplevelse, så frygter vi ikke noget. Vi afventer blot momentet hvor den indstuderede redning melder sin ankomst. Igen, og igen.
Taler Hobbitten til et yngre marked? Muligvis, for den hårdnakkede intensitet fra Ringenes Herre er sværd at genfinde. Det er i Bilbos møde med Gollum, at den gamle, dæmoniske intensitet prikker i os, eller i gensynet med Kløvendal at kroppen varmes. Resten af historien har et betragteligt eventyrligt og børnevenligt udtryk. Og måske er dette Hobbittens intentioner; en film som Tolkiens fans kan give til deres sønner, uden at afhuggede kropsdele lander på stuegulvet. Men er det de rette intentioner?
Flot er det. Rent teknisk. Med eminent sans for det visuelle og en stor gejst for iscenesættelsen vil Hobbitten forkæle blikket, men for meget undren frarøver filmen sin krone. Hvorfor dælen er den ikke bedre? For mange priser og popularitet har muligvis sløret blikket hos instruktøren. Eller også har de kommercielle kræfter og licensen med LEGO svækket instruktørens betydning. Den tre timer lange vandring fra Herredet er majestætisk prægtigt, men den er uventet lang og står i slagskyggen fra Jacksons forhenværende trilogi.
Ekstramateriale:
For fans af Peter Jackson og Hobbitten er der en god portion indsigtsfuldt krams. Under filmproduktionen optog Jackson 10 videoblogs, som er inkluderet på Blu-ray udgivelsen, sammen med en kort featurette om optagelserne på New Zealand (denne gang byggede de Hobbitternes by som et varigt monument). Derudover alle filmens trailers, og reklamer for filmens licensspil.
Men taget i betragtet hvilket svendestykke Lord of The Rings: Exentended Edition var på DVD, for ti år siden, så er Hobbitten på Blu-ray en noget flad oplevelse. Måske kommer der noget bedre senere.
