Engang i midten af 80'erne, da jeg var en ung knægt med ét-cifret alder, placerede min far min bror og jeg foran familiens VHS med Raiders of the Lost Ark optaget fra DR dengang kanalen bare hed DR. Det var en både fortryllende og, takket være Tohts smeltende hoved, traumatiserende oplevelse. Men selv om jeg ikke var helt gammel nok til at regne ud hvad der egentlig foregik, så betød det, at jeg fra barnsben blev indoktrineret med to vigtige livslektioner: 1) Nazister med smeltende hoveder er scary as fuck, og 2) Indiana Jones er sej.
Siden den første film kom ud i 1980 er det blevet til fire eventyr med Harrison Ford i hovedrollen over fire årtier. Jeg har haft filmene på både VHS og DVD, og nu er de altså kommet på Blu-ray.
Alle har deres egne meninger om hvilken film er bedst. Nogle sværger til den originale Raiders; nogle fortrækker den mere komiske Last Crusade, hvor Sean Connery spiller Indys far; nogle har det sjovere med den dystre Indy-horror, Temple of Doom; og der findes endda folk, der havde en god oplevelse med efternøleren Kingdom of the Crystal Skull. Ingen har ret og ingen tager fejl. Filmene er hvad de er, og i min optik er selv de dårligste øjeblikke i enhver Indiana Jones-film stadig bedre end deres mange efterligninger.
Spørgsmålet her er om filmenes præsentation i knivskarp Hi-Def billedkvalitet og THX surround stadig kan blæse mig omkuld på samme måde som det smeltende hoved gjorde tilbage på VHS.
Og ja, selvfølgelig kan de det. Indiana Jones-filmene er skabt til høj opløsning, for alt i Indiana Jones-film handler om det storladne og det spektakulære. Og det er jo George Lucas, vi har med at gøre her, så den tekniske præsentation fejler ikke noget. Man kan selvfølgelig ikke fjerne al snavset fra film, der er 30 år gamle, så der er stadig lidt gryn og knas i billedet på de første tre film. Men de fantastiske landskaber, kulisser, effekter og skuespilpræstationer bliver kun bedre af, at man nu kan tælle hver lille skægstub på Harrison Fords kæbe.
Raiders of the Lost Ark er lige så hæsblæsende som den var, dengang jeg var så lille, at jeg ikke fattede en bønne af historien. Karen Allen giver stadig Sigourney Weaver i Aliens kamp til stregen om hvem der kan være det mest bad-ass kvindemenneske på skærmen, John Rhys-Davies er stadig eminent som Sallah, og når Belloq flår låget af arken til sidst i filmen er man stadig ved at skide i bukserne af skræk når spøgelserne får hans hoved til at springe i luften som en champagneprop.
Temple of Doom var faktisk det glædeligste gensyn for mit vedkommende, fordi den til min store fornøjelse var den ucensurerede udgave. For første gang i HD får vi lov at se Mola Rams fingre grave sig ind i mandens brystkasse og flå hans hjerte ud, og for jer, der synes Short Round er den mest irriterende sidekick siden Jar Jar Binks, så kan I glæde jer til endelig at få lov til at se ham få pisk sammen med Indy.
The Last Crusade har måske seriens flotteste udendørsbilleder og de kommer bestemt til rette i høj opløsning. Komikken mellem Indy og Indys far er stadig sjov, Elsa Schenider er stadig en slibrig nazi-bitch, og "zis is how we zay goodbye in Germany" er stadig en guldreplik, der kun bliver bedre i et knivskarpt lydbillede.
Kingdom of the Crystal Skull er måske i manges øjne seriens sorte får, men den har muligvis fået den kærligste behandling af alle film, måske takket være, at den som den eneste af filmene blev indspillet specielt med høj opløsning i tankerne. Men selv om det er dejligt at se Harrison Ford tilbage i læderjakken, så vil Crystal Skull nok altid dele vandene mellem dem, der synes, at plottet ikke giver en skid mening og at Shia LaBeouf er vanvittigt irriterende, og dem, der er ligeglade.
Som en sammenlagt fornøjelse er det dog uimodståeligt herligt at se Harrison Ford give den gas i måske sin mest ikoniske rolle over fire discs i en billed- og lydpræsentation, der er så flot, at det nærmest giver tårer i øjnene. Hvad end han slås mod nazister, kultister, russere eller aliens, så er det svært at sætte en finger på den fabelagtige mængde eventyrs-underholdning, der er at finde i denne samling.
Ekstramateriale
Til samlingen følger en femte disc med ekstramateriale. Desværre er det langt fra så imponerende som selve filmenes præsentation. Selv om der er rigeligt med små dokumentarer og behind-the-scenes footage, så er der ikke så meget at komme efter her, hvis du allerede har Indy-filmene på DVD, for LucasFilm har bare taget al ekstramaterialet fra DVD'erne og smidt det på ekstra-discen. De har ikke engang gidet pille ved billedkvaliteten, så det er kun dokumentarene til Crystal Skull, der er i HD.
Det er lidt ærgerligt, at der tilsyneladende ikke er blevet brugt noget krudt på ekstramaterialet. Jeg ved for eksempel, at der findes en "Making of" dokumentar om Temple of Doom, lavet i 1984, der viste meget mere end de retrospektive interviews på DVD'en gjorde - for eksempel hvordan de lavde offer-scenen med en animatronic-dukke, der var så skræmmende livstro, at Lucas og Spielberg besluttede sig for at sløre den med flammer. Det er forbløffende, at den ikke er inkluderet, når de nu har fundet den gamle "Making of" om Raiders fra 1980 frem.
Jeg ved godt, at hverken Spielberg eller Lucas er meget for kommentarspor. Men de kunne godt have fået deres minions i arkivafdelingen til at give den lidt ekstra gas. Vi ved, at der findes flere deleted scenes fra specielt Raiders og Temple of Doom, der aldrig har set dagens lys. Med undtagelse af en times "On the Set" optagelser fra Raiders - som heller ikke er i HD - er der ikke noget nyt under solen, og intet, vi ikke har set før. Det er fandme dovent.
