42 er ifølge Douglas Adams svaret på det store spørgsmål om livet, universet og alt det der. Det er også produktionsnummeret på Tony Starks nyeste superheltedragt. For Iron Man er stadig parat til kamp efter at have basket aliens i Avengers, og det er oprigtigt den sejeste dragt på samlebåndet som rigmanden og drengerøven har produceret indtil videre. Iron Man 3 er ligeledes på mange måder den sejeste film på samlebåndet i det, der nu er en trilogi. Men som dragten er den ikke uden sine fejl.
Men lad os først kigge på selve plottet, uden at jeg røber for meget. Bare rolig. Vi har efterhånden set hvert årti i filmverdenen have sine faste skurke. Tyskere, vietnamesere, russere og på det seneste terrorister. Sidsnævnte er sådan en kedelig betegnelse, som vi i vesten er blevet besat af, så selvfølgelig er filmens hovedskurk denne gang terrorist. En terrorist som Iron Man naturligvis vil stoppe. Problemet er bare at skurken denne gang har en genetisk modificeret superkræft, og derfor er opgaven noget mere besværlig. For yderligere at komplicere affæren er Tony ikke helt sig selv. Efter begivenhederne i Avengers lider han af posttraumatisk stress, og det kan selv den sejeste superheltedragt ikke hjælpe med.
Robert Downey Jr. er som altid veloplagt og fantastisk i rollen som Tony, Gwyneth Paltrow er fin i rollen som den kvinde, der kan sætte verdensmanden på plads, mens Paul Bettany giver Jarvis liv. Og så har Iron Man måske verdens bedste kendingsmelodi for superhelte, der endda holder til en 60'er tv-serie-skamfering under rulleteksterne.
Den tredje film om Iron Man er atter feel-good-action, nøjagtig som man kunne håbe på, og på Blu-Ray er både lyd og billede noget af det lækreste derude. Når det så er sagt, så greb jeg mig selv i at synes at figuren er en anelse ensidet i filmudgaven, og at persongalleriet gerne måtte rykke videre. Jeg savner tegneseriens alkoholproblemer, Tonys dybere ar og karakteropbygningen, selvom jeg for det meste glemmer det, mens jeg konstant henrykkes af gadget-drømme og effektlir.
Iron Man 3 er nemlig som dragt nummer 42 ikke perfekt. Når den virker, så jubler man. Andre gange sidder man rastløs og håber på mirakler. Jeg var dog godt underholdt og nød både effekterne, suset og især den storslåede finale.
Hvis du vil se en action-film, og er du endnu ikke er mæt at Marvels superhelte kan du måske endda smide en karakter oven i den, der står nederst på siden her. Uanset hvad kan du roligt se filmen velvidende, at du vil være godt underholdt. Terroristerne? Heldigvis er der mere til historien end bare dem, men det kan du selv nyde.
Ekstramateriale:
Bare fordi man har set filmen i biffen, betyder det ikke at man har set det hele. Som vi også så det med Avengers, holder Marvel traditionen i hævd og serverer endnu en minifilm. Denne gang er det til de af jer, der spekulerer på, hvordan det gik med Captain Americas kærlighed. Naturligvis hænger den korte fortælling sammen med Iron Man. Udover det bydes vi på fraklippede og udvidede scener og et gag reel, der er mere hyggeligt end morsomt. Fraklippene er til gengæld både morsomme og underholdende, det samme gælder tre HD-featurettes, der kommer godt bag filmen og samtidig giver et indblik i den næste Thor-film fra Marvel. Kort sagt: suverænt ekstramateriale.
Og husk så: Nyd efterteksterne, så travlt har du jo heller ikke. Ikke alene er musikvalget og de mange navne ofte en perfekt måde at absorbere enhver film og fornemme instruktørens hensigt på, men i tilfælde af Marvels har de også alle en ekstra scene, når rulleteksterne er ovre.