Skip to main content
Gamereactor Film Jorden rundt på 80 dage
Film

Jorden rundt på 80 dage

Nogen vil mene at der er pillet lidt for meget ved det oprindelige oplæg, men det bliver Around The World in 80 Days ikke mindre hyggelig af.
Jannik Tai Mosholt 15 marts 2005

I virkeligheden er det vel ikke den store overraskelse, at en film med Jackie Chan skal indeholde en del opfindsomme og stærkt underholdende kampsportsscener - det er jo ligesom det han kan. Men at disse scener skulle indgå i Jules Vernes’ klassiske oplæg om manden der ville rejse kloden rundt på 80 dage, må alligevel være hård kost for nogle. Undertegnede mener dog at det fungerer udmærket, specielt taget i betragtning af, at hr. Chan som skuespiller er så dårlig, at man bliver helt lettet, når han endelig beslutter sig for bare at slås med et eller andet. Steve Coogan er et fund som opfinderen Phileas Fogg, og filmen i sin helhed har en god gang søndagshygge over sig. Nogle vil mene at et så stort litterært værk kræver en stor film, og de har sikkert ret, men nu har man så lavet den her, og selvom der ikke er meget storhed over det, er det da ikke helt ad helvede til.

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.