Jurassic World: Rebirth

Jurassic Park, eller World, har nu nået sin syvende film. Det er mange, men heldigvis for Universal har de været succesfulde. Selvom modtagelsen blandt kritikere har været blandet, har fans generelt været glade... indtil den seneste, Jurassic World Dominion, som var for stor, for lang, for indviklet, havde for mange karakterer og sidehistorier, tonsvis af fan service og nogle vanvittige idéer, men fejlede totalt i sin udførelse. Jurassic World Dominion gik for langt, og brændte tilliden til serien væk - selv blandt mange inkarnerede Jurassic Park-fans. Hvis Universal og Steven Spielberg ville genstarte det hele, var det tydeligt, at de måtte gribe det anderledes an - både hvad angår historie, stil og skala.

Jurassic World: Rebirth blev hastet igennem på 18 måneder lød godt på papiret, særligt efter Dominion, men den kølige virkelighed er at filmen faktisk mangler noget af det krydderi der gjorde de sidste par film tålelige. Manuskriptet, som blev skrevet længe før en instruktør blev fundet, var en bestilling fra David Koepp - en erfaren og dygtig manuskriptforfatter, ja, men også en "do'er" for studiechefer.

Det blev da også bredt rapporteret, at David Leitch blev spurgt, om han ville instruere, men sagde nej, fordi han ikke fik nok kreativt spillerum. I stedet faldt valget på Gareth Edwards, som særligt Magnus fra den danske redaktion ofter fabler omkring, og benytter redaktionsmøder til igen at slå fast hvor undervurderet hans Godzilla-film er.

Okay, det var manus og instruktion, så hvad har de kunne bedrive sammen? Resultatet er, at Jurassic World: Rebirth føles som et stort skridt baglæns. Det er en meget simpel historie, sat ét sted fra start til slut, en dinosaurjagt efter den anden uden meget interessant imellem. På grund af, hvordan plottet starter, føles det næsten som en genfortælling af The Lost World men uden de store sekvenser, Spielberg skabte, Derfor får Rebirth mig primært til at tænke på... ja, Jurassic Park 3.

Tag ikke fejl, der er sikkert mange der vil finde Jurassic World: Rebirth forfriskende på en måde - især fordi Rebirth er så uendeligt fokuseret ved siden af den ustyrlige struktur de sidste par World-film benyttede sig af. At føre franchisen tilbage til udgangspunktet var - på papiret - den rigtige vej: fokus på spænding, gys og jagter, med fortrinsvis nye dinosaurer, ingen har set før, blandet med gamle favoritter, så fans stadig får den velkendte følelse.

Rebirth er ret ligeglad med de foregående film. Kan du huske det der med at mennesker og dinosaurer skulle lære at sameksistere? Skrot det, for de fleste dinosaurer er nu døde, og de findes kun enkelte steder ved Ækvator... herunder en tropisk ø... som tilfældigvis også huser endnu et forladt InGen-laboratorium, ingen har hørt om før. Lyder det bekendt? Det er, som om franchisen kryber tilbage til sin oprindelige præmis med halen mellem benene - som om originalitet er strengt forbudt for David Koepp.

Menneskekaraktererne er en forbedring... delvist. Scarlett Johansson giver filmen star-power, og det har været en fornøjelse at se hende - en selverklæret Jurassic Park-fan - nørde igennem om dinosaurer i interviews og markedsføring. Hun spiller en tidligere militærperson, der leder en ekspedition på dinosaurøen, og opbygger et bånd til Jonathan Bailey, en palæontolog, som elsker dinosaurer og fungerer som en meget sympatisk hovedperson, der desværre får alt for lidt udvikling. Mahershala Ali spiller endnu en krigsveteran og ven til Johanssons karakter... og det er i store træk de menneskelige hovedroller.

Det ser godt ud på papiret, men de får næsten ingen udvikling, fordi de skal dele spilletid med en af de mindst interessante familier, der nogensinde er skrevet til film. En strandet familie på øen får deres egen parallelle historie, som fuldstændig ødelægger tempoet. Man sidder tilbage med følelsen af, at man har brugt for lidt tid med hovedrollerne, og at filmen har ødelagt en af de få gode ting i manuskriptet, bare fordi det var obligatorisk at have civile med for at skabe fare - selvom man ved, at med børn involveret, vil det hele ende godt. De tilføjer absolut intet.

Selv ikke alle actionscener fungerer lige godt. Mosasaurus, som kun fik korte cameos i World-trilogien, får endelig en stor scene sammen med Spinosaurus i en videnskabeligt korrekt udgave, men deres optræden er meget kort. T-Rex vender tilbage i en sekvens med en flod - taget direkte fra det oprindelige manuskript til Jurassic Park - og det er en af filmens bedste scener (ja, en af de bedste scener er også genbrug). Men selvom man har talt så meget om at vende tilbage til horror-rødderne, fandt jeg en mangel på spænding - bortset fra slutningen. Og den scene med Titanosaurusen, med genbrug af musikken fra Brachiosaurus-scenen i den første Jurassic Park... endnu en kopi, og med ikke særligt overbevisende CGI. De har endda en baby-dinosaur med, fordi man skal.

Det er uendeligt svært at bedømme hvorledes mindre passionerede fans end jeg selv vil tage imod Rebirth, men for mig rummer Jurassic enormt potentiale fortællemæssigt, og selvom Fallen Kingdom og Dominion var dårlige film, så føltes det dengang som om de kunne kridte banen op for noget bedre.

At Rebirth hverken udnytter præmissen eller er god på egen hånd er en enorm skuffelse. Hvis du bare vil bruge to timer på at se seje dinosaurer, eksotiske billeder og høre det ikoniske John Williams-tema uden noget af den oprindelige kontekst, så vil Rebirth sikkert underholde dig bedre end de seneste film. Men det er ikke evolution - det er regression. Og det fører i sidste ende til udryddelse.