Quentin Tarantino er en af de instruktører man enten elsker eller hader. Den særprægede amerikanske filmskaber, der kun har ganske få film under bæltestedet, har gang på gang enten forarget eller fortryllet sit publikum med genrer sammenblandinger, frække dialoger og et plot, der springer frem og tilbage i tiden. Det samme gør sig gældende for "Kill Bill Vol. 1" der er den første af to film om lejemorderen Black Mamba (Uma Thurman), der efter at have fået en god gammeldags omgang tæsk, svæver mellem liv og død. Af en eller anden grund vælger hendes krop livet, og så står den på nådesløs hævn for alle pengene til de mange der var med i tæskeholdet.
Det er noget af en blodig menu. Kill Bill Vol.1 er nemlig resultatet af lige dele spaghetti western, anime tegnefilm og et rabalder af et kung-fu brag, der har fået et par minutter i en blender. Der leges med alt fra sort/hvide billeder til den japanske animestreger, alt i mens den spændstige Uma, kløver fjender til højere og venstre med et yderst skarpt katana.
Filmen svælger i blod, afhuggede lemmer og modbydelige forbrydere, men det hele er gjort med en udpræget æstetisk sans og et umådelig stort glimt i øjet. Kill Bill Vol. 1 er ganske enkelt dybt underholdende og smuk.