Er der en læge i filmstudiet? Den unge instruktør Matthew Vaughn har et ry for at genoplive halvdøde skabeloner i filmindustrien - en særlig egenskab som har fulgt ham siden de tidligere år i karrieren: Fra det alternative eventyr, Stardust, til hans dedikerede superhelte-parodi, Kick-Ass, Vaughn er en motiveret ildsjæl som også gav mutanterne ny energi i X-Men First Class. I samme tråd gav Vaughn en omgang epo til den gamle, britiske spion-genre, da han åbnede ballet for den uventet energiske og grænsebrydende Kingsman - igen med udgangspunkt i tegneseriens univers; The Secret Service af Mark Millar og Dave Gibbons.
Første Kingsman havde oplagte fordele: På den ene side lærte vi om Eggsy - en misforstået rod der udvikler sit ægte talent da han rekrutteres af Kingsman-organisationen. På den anden side udfordres Eggsy af den parodiske James Bond-skurk, Valentine, med klimatiske planer om at udrydde verdens befolkning. To parallelle forløb som følger Eggsys personlige udvikling fra rodløst flop til spionen som scorede den svenske prinsesse (en del mere anal-fikseret end spioner plejer at være). Derefter opstår begrebet: Den svære toer. Hvordan skal fortsættelsen bringe nye sider til karakterernes allerede opfyldte mål? Selvom The Golden Circle efterlever kravet om mere af det (gode) samme, og malker sit potentiale, så opstår også en filmisk identitetskrise og mangel på berettigelse.
Farverige påfund står ellers i kø ved indgangen til den gyldne cirkel. I Cambodias jungle lever, Poppy (Julianne Moore), narko-baronessen for hele verden med indædt bitterhed over en manglende pris for årets forretningskvinde. Som kompensation for fraværet af officiel anerkendelse har hun bygget en kulørt miniby med biograf, diner og mekaniske vagthunde. Bag hendes kunstige smil buldrer også en plan om at tage hele verden som gidsel. Imens har Eggsy et par udfordringer i parforholdet - nærmere svenske svigerfar - indtil opgaverne kalder og han finder en ledetråd i USA, hvor en lignende organisation redder verden under dække som et historisk whisky-kompagni.
Kingsman The Golden Circle er i mange tilfælde en parodi på sig selv, når de tidligere trademarks gentages men vendes på vrangen, og den britiske, stive jargon afprøves i kollision med amerikanske ikoner. Selvom det funkler og fænger, så har filmen svært ved at implementere missionen ordentlig. I et ihærdigt forsøg på at overgå sig selv bruges kendte ansigter og cameos i hvert et klip - en tendens der var udtjent dengang Austin Powers og Zoolander glemte begrænsningens kunst. Helt grelt bliver det da Poppy indfanger Elton John, og den aldrende sanger får en (alt for) fremtrædende rolle på scenen, mens action-scenernes akrobatiske virtuositet trækkes i langdrag. Des mere overgearet og indstuderet, des mere teflon udvikles på publikum.
Matthew Vaughn er stadig instruktør for gentleman-ligaen, og helt skidt er det ikke. The Golden Circle satser ihærdigt på at bestå sin eksamen med en ekstraordinær blændende sang og dans. På stil og lir mangler den intet - selvkontrol er en anden sag. Uden ligefrem at dumpe, spirer en ærgerlige følelse når det store show er en mindre nedgradering, og selv de groteske og sjofle påfund mister slagkraft uden sjælen fra klassens frække dreng. Det er hvad der sker, når filmbranchen lugter franchise-potentiale. Vaughn er hyret til flere fremtidige Kingsman-film, men burde genfinde jordforbindelsen og huske filmens mantra: "Manners Maketh Man".
Ekstramateriale:
Ved første gennemsyn er Kingsman The Golden Circle forsynet med standard ekstramateriale om filmens tilblivelse under forskellige emner. Men Matthew Vaughn medvirker også og fortæller åbent og ærligt om hans intentioner, udfordringen ved at lave en værdig fortsættelse og hans refleksioner over resultatet. Det gør ekstramaterialet meget mere dybt og interessant end vi er vant til.