Kissmeyer Basic

Danske komikere har skullet stå model til megen kritik og hån de sidste par år herhjemme. For mens den ros de har høstet i sammenhold med deres præstationer på stand-up scenen nærmest har været endeløs, så har der været utrolig meget brok og mange rystende hoveder hver eneste gang, de har lavet et tv-show. Casper Christensen og Frank Hvam har været meget udskældte for at shows som Shooting Stars og Klovn ikke er originale koncepter, men derimod snuppet direkte ovre fra England.

Det samme gælder for Casper og Mandrilaftalen; at programmerne er sjove er åbenbart ikke nok mere, nu skal det også være splinternyt. Hvis du kun er ude efter at se friske danske tv-koncepter, så kan du ligeså godt slukke fjernsynet permanent, for så er du stort set begrænset til sportsudsendelserne.

Jeg ved ikke om Kissmeyer Basic også bare er endnu en idé som er tyvstjålet skal jeg ikke kunne sige, jeg er i hvert fald aldrig stødt på det før. Det kan sagtens være at en komiker fra Uganda har skrevet det hele for længe siden, og at Mikael Wulff og Frank Hvam blot har fået det hele oversat af et medlem af Dansk-Afrikansk Venskabsforening, men jeg tror det ikke. I mine øjne er Kissmeyer Basic noget der ikke er set før, og det er godt nok til mig.

Det er lidt svært at fortælle hvad pokker Kissmeyer Basic handler om, da hele plottet blot er en undskyldning fra Mikael Wulffs og Christoffer Boes side af for at kunne vise præcis hvad de havde lyst til i løbet af de seks små afsnit. Mikael Wulff låner sin krop til et slags eksperiment og for at komme videre i forløbet, modtager han hjælp fra en ny person i hvert afsnit, dog alle gangende spillet af Frank Hvam.

Humoren er som taget ud af Casper og Mandrilaftalen, et program der efterhånden har fået udødelig klassiker- og kultstatus. Det er sort humor derude hvor kun visse kan grine med, mens andre blot kigger på med stivnet ansigtsudtryk og en rysten på hovedet. Hele serien er filmet så den både vækker forundring og søsygefornemmelser samtidig, med et kamera der ryster, tilter og svæver frem og tilbage.

Det er ligeså underligt som den humor der gennemsyrer serien, og det er selvfølgelig humoren der er det altoverskyggende. Desværre så holder det ikke hele vejen igennem. Det er nemlig de to første afsnit, der er klart de sjoveste, derefter går det lidt ned ad bakke, selvom det stadig er ganske underholdende. Kissmeyer Basic er anderledes, sjovt og meget, meget underligt. Det her er ikke for alle, men hvis du er, som serien selv udtrykker det, en total weirdo, så se den an. Det er ikke en milepæl eller virkelig vellykket, men skægt er det dog alligevel.