Leave the World Behind

Lige fra begyndelsen af Mr. Robot-skaberens nye Netflix-thriller er det tydeligt, at han bevidst har forsøgt at genskabe den samme ængsteligt mærkelige følelse af usikkerhed, som man bl.a. finder i Hitchcocks Vertigo og Cronenbergs A History of Violence. Jeg er interesseret, fascineret, nysgerrig og en lille smule utilpas uden rigtig at vide hvorfor, og det mysterium varer hele vejen igennem denne film, som for det meste bare føles mærkelig uden at være mærkelig. Takket være dette, og takket være strålende skuespil, er Leave the World Behind en ekstremt seværdig historie, der formår at være unik på trods af, at historien og bogen, den er baseret på, er det stik modsatte.

Vi følger Amanda og Clay sammen med deres børn Rose og Archie, da de forlader deres luksuslejlighed i Brooklyn for at holde ferie et par timer uden for New York City. De har lejet et hus i udkanten af Hamptons, og da de er der, dukker ejerne af det skur, de har lejet, op og spørger, om de må overnatte i det hus, de har lejet, fordi New York City er lammet af strømafbrydelser og generel panik. Clay er den godtroende optimist, der hellere end gerne lukker G.H. og hans datter Ruth ind, mens hans kone Amanda er den snigende kyniker, der hellere end gerne stiller spørgsmålstegn ved motivet og logikken bag det faktum, at G.H. og Ruth har lejet et hus, som de nu er vendt tilbage til.

Der er en spænding her, som er interessant, og selvom dialogen nogle gange er lidt klodset forudsigelig, er den levende og god takket være strålende præstationer fra alle skuespillerne, især Julia Roberts, som gør et fantastisk stykke arbejde her. Hendes tilstedeværelse og troværdighed er strålende, mens Ethan Hawkes godtroende og tilbagetrukne Clay forsøger at mægle, hvilket han også gør meget godt. Moonlight-skuespilleren Mahershala Ali (som nu skal spille Blade i de kommende Marvel-film) er også god som den tolerante, intelligente G.H., og samspillet mellem dem alle fungerer glimrende.

Verden er ved at falde fra hinanden et par kilometer fra huset, hvor begge familier forsøger at komme overens, og som karakterstudie er denne film interessant, om end en smule overfladisk. Hvad gør man, når telefoner, internet, radio og tv holder op med at virke, fly falder ned fra himlen, og fragtskibe går på grund i bugten uden for sommerhuset? Henvender man sig til hinanden? Låser døre og vinduer? Trækker I pistolerne frem? Leave the World Behind er en apokalypsefilm, der fokuserer på panikken, forberedelserne, usikkerheden og spørgsmålene snarere end på krigen, virussen eller selve samfundets sammenbrud - og den fungerer rigtig godt på grund af dette fokus.

For mig er en god thriller, når jeg dagen efter stadig tænker på, hvad der skete, og føler en nysgerrighed efter, hvad der vil ske med personerne efter rulleteksterne, og denne film fik mig til at føle det på den måde. Karakterudviklingen bliver til tider lidt overfladisk, og der er temaer her, som instruktøren Sam Esmail helt sikkert kunne have dykket ned i, men den er god alligevel. Sammen med Finchers The Killer er dette en af årets mest fornøjelige Netflix-premierer.