Jeg kan huske i mange år ikke at have kunnet forstå hvordan en serie som Flintstones i sin tid, kunne fascinere folk i en sådan grad at de ikke kunne hive sig væk fra skærmen. Det gør sig dog ikke kun gældende for stenalderfamilien, og faktisk var det ikke før serie-fænomenet Friends (Venner) for alvor fik fat i mig, at jeg forstod hvor hyggeligt det kunne være at investere så meget tid i så få personligheder.
Friends formåede bedre end alle andre serier på det tidspunkt, at lære os hvem de forskellige personligheder var, hvad de stod for og hvilke skavanker de havde på en sådan måde at vi alle selv kunne identificere os med dem. Det er teknikker der sidenhen er blevet efterlignet til hudløshed, og alligevel står Modern Family med lethed ud mellem den mængde af komedieserier som har forsøgt at tage over hvor Friends slap.
I det første afsnit møder vi således familien Dunphy, der foruden faderen Phil og moderen Claire, og består af de to døtre Alex, Haley og sønnen Luke. Phil er lettere naiv uden selv at vide det, og er overbevist om at han er den seje slags fader over for sine børn, hvilket han gør ganske klart i det første afsnit. Claire er den hjemmegående hustru, der foruden at være den lille families knudepunkt, også sørger for at fortælle Phil hvordan børnene skal opdrages.
Foruden familien Dunphy møder vi også den aldrende Jay, som vi hurtigt finder ud af har giftet sig med den langt yngre colombianske Gloria, der har den unge søn Manny. Jay har flere succesfulde forretninger bag sig og derfor rigeligt med penge, hvilke han egentlig virker til helst at ville bruge på at trække sig tilbage sammen med Gloria. At han pludselig skal til at være forældre igen, fylder en stor del af seriens første sæson. Gloria har en kort lunte over for alle andre end hendes familie, og specielt hendes lettere overvægtige og velmenende Manny, der selv i sin tidlige alder er lidt af en Don Juan, får altid den fornødne opmærksomhed.
Den tredje familie vi møder er det homoseksuelle par Mitchell og Cameron, der i starten af serien er i gang med at adoptere deres datter Lily fra Vietnam. Mitchell er advokat og en smule konservativ, mens Cameron lever livet fuldt ud, ser hver dag som en lille fest, og alligevel ikke er bange for at udlove tæsk hvis nogen truer familien.
Der er ikke rigtigt nogen af de tre familier der byder på noget vi ikke allerede har set før i lignende serier, men allerede i slutningen af det første afsnit viser det sig at de alle sammen er relaterede. Således er Jay far til Mitchell og Claire, og har endnu ikke helt accepteret at hans søn er homoseksuel, samtidigt med at han synes Claires mand Phil er et skvat. Ligeledes synes resten af familien at det virker lidt underligt at Jay har fundet sig så ung og smuk en kone, mens ingen synes helt vilde med at Mitchell og Cameron har besluttet sig for at adoptere et barn.
Det lyder alt sammen som et oplæg til en seriøs dramaserie, men Modern Family viser sig hurtigt som en af de varmeste komedieserier i nyere tid. Serien er delvist optaget som en dokumentar hvor karaktererne derfor henvender sig til kameraet, og i hvert afsnit får vi derfor adskillige små interviews hvor de får lov til at udtrykke hvad de egentlig synes om en given situation i retrospekt, og det er her man virkelig lærer dem at kende.
Det er næsten umuligt ikke at føle sympati for den kuede Phil, der ganske vist har masser af succes og elsker sin familie, men ofte kommer til at træde sig selv over tæerne, således at han helst kun udtrykker hvad han egentlig tænker, når han har kameraet for sig selv. Jay der spilles mesterlig af Ed O'Neil (også kendt som Al Bundy fra serien "Vore værste år") er derimod hudløst ærlig, specielt når han snakker til kameraet, eller blot kommunikerer præcist hvad han synes med et enkelt opgivende blik.
Den første sæson gør et virkelig godt stykke arbejde ud af at lade familien glide bedre og bedre sammen, og samtidigt føler man sig som seer mere og mere velkommen. Ligesom i Friends er hver af de forskellige personligheder nemlig overdrevne karikaturer af personlighedstyper, som vi næsten alle sammen kender fra hverdagen, og ligeledes ligesom i Friends er de også her afsindigt velspillede og udpenslede.
Modern Family er en af de hyggeligste og varmeste serier jeg har set i lang tid, og vil som Friends i højere grad overbevise med sine personligheder og komiske dagligdagssituationer, end den vil med platte engangsvittigheder og sjok effekter.