Selv en dårlig film har krav på en retfærdig rettergang, så lad os starte med at skrue tiden tilbage. Charles Wessler og Peter Farelly er to mænd som de fleste unge af 90'erne har stiftet bekendtskab med. Med en linje af succeskomedier, som Kingpin, Dum og Dummere, Vild med Mary og Jeg, Mig & Irene, landede de den ene box office-basker efter den anden. En kategori kritikerne måtte definere som den berygtede "gross out komedie", kendetegnet ved sympati for skæve eksistenser, pubertær humor og liflig omgang med realismen. Herrerne fik skrevet deres kapitel i filmhistorien, men latteren holdt ikke for evigt.
Fed og færdig er han åbenbart ikke. Farelly har lagt nye skinner for filmen Movie 43 - noget så mærkeligt som en sketchbåret meta-film lavet af tretten forskellige instruktører og en stribe af giga-stjerneskuespillere. Guderne må vide hvordan Wessler fik overtalt A-holdet til at deltage i hans filmiske Franskenstein?
Movie 43 enten frister dig eller taber dig i løbet af de første fem minutter. Dennis Quaid spiller en falleret forfatter, som har skaffet sig adgang til filmproducentens kontor hvor han pitcher idéen til sin film: I første scene er Kate Winslet på middagsdate med Hugh Jackman. Han smider halstørklædet og afslører... et stort sæt klunker der hænger under hagen. Ja, en kæmpe nøddesæk, som ingen i restauranten lader sig påvirke af, undtagen Winslet og hendes opstød.
Fniser du? Er denne pinlige, pubertære, sorte humor lige noget for dig? Så er vi ikke ens. Lavpunktet kravler på maven gennem sketches med menstruationsblod, ekskrementer, blodskam, pubeshår, tamponer og tissemænd, i et grænseland mellem plat parodi og virkelighed. Det er ikke nogen hel film, men et satireprogram for voksne på halvanden time.
I sjældne momenter stråler solen gennem skydækket. Naomi Watts er smuk og dragende, uanset hvilket skideskur hun står i. Og sketchen med forældrene, som får sønnen på privatskole, men udsætter ham for den mobning og seksuelle identitetskrise de mener er obligatorisk på offentlige skoler, er et øjebliks liflig opfindsomhed. I andre sekvenser må du (over)leve med iBabe - en MP3 afspiller formet som en nøgen kvinde med en udluftningsventilator i skrævet. Det er ikke sjovt. Og har aldrig været det.
Movie 43 er et fejlet filmisk eksperiment. Tonen er karakteristisk for Wessler og Farelly, men tiden er løbet fra deres type kejtede komedier. Det sympatiske blik for skæve eksistenser og mindre begavede mennesker, som tidligere tilførte filmene lidt hjerte, er sakset i stykker mellem de mange instruktører. Det er ubegribeligt hvordan så mange dygtige filmfolk blev tiltrukket af den samme redefinerede katastrofefilm.
Ekstramateriale:
Der er intet ekstramateriale på DVD-udgivelsen.
