Larry Daley har det hårdt. Han er skilt, ryger ud og ind af forskellige jobs, og er i det hele taget lidt af en dagdrømmer. Så da han søger jobbet som nattevagt på det nationalhistoriske museum, er det med hensigten om at drive den af og tjene de nødvendige penge til huslejen. Men at tage en nattevagt på netop dette museum, er alt andet end bare at sidde med fødderne oppe og se tv. Når mørket falder på, så skal Larry sørge for at intet kommer ind... eller ud. For om natten bliver fortidens historiske personer og slag til virkelighed. Kort sagt: Historie behøver på ingen måde at være kedeligt.
Night at the Museum er en komedie med en yderst veloplagt Ben Stiller i hovedrollen. Jeg har tidligere haft det svært med nogle af de valg, han har taget, og synes generelt at han er med i for meget pladder, men i Night at the Museum har han virkelig fundet sin hylde. Det er godt nok en effektladet og ikke mindst tempomæssig hæsblæsende film, men hele vejen igennem er det humoren, der er i højsædet. Ikke mindst fra til tider hysterisk morsomme Robin Williams og altid kække Owen Wilson. Selv Ricky Gervais, ja, ham fra den engelske udgave af The Officie, er mere eller mindre fremragende som museets daglige og meget pertentlige direktør. Og hvis bare det stoppede der, så ville det egentlig være okay, men hele holdet af afgående nattevagter, spillet helt ud til fingerspidserne af folk som Mickey Rooney (ja, han kan stadig), Bill Cobbs og Dick Van Dyke, giver også Ben Stiller kamp til stregen. Det er utroligt, at de tre gamle hunde stadig kan.
Skal der sættes en finger eller et par fingre på Night at the Museum, så er det vel egentlig, at hele filmen nærmest er en skjult reklamekampagne for New Yorks nationalhistoriske museum, og at det skinner igennem lidt for mange gange. Det er i hvert fald Product Placement, der er til at tage og føle på - godhjertet eller ej. Desuden er der ingen grund til at introducere hverken en eller to kærlighedshistorier i filmen. Night of the Museum er en rigtig drengerøvs-fantasi, en slags "Hvad nu hvis...", der ikke behøver at forklare sig selv, og som i øvrigt hænger hele ideen med levende statuer og skeletter på en gammel ægyptisk sten (ja, rimelig tyndt grundlag), så det kan kun være for at vinde det kvindelige publikums gunst, at instruktør Shawn Levy smeder Roosevelt sammen med indianerpigen Sacajawea, mens Bill Stiller gør sig til overfor stedets, indrømmet, søde historiker Rebecca (Carla Gugino). Begge forhold virker påklistrede og udvikles aldrig tilstrækkeligt til nogensinde, at kunne kaldes en egentlig historieforgrening.
Med alt det sagt er Night at the Museum stadig vidunderlig underholdning. Alle involverede ved, at der ikke skrives filmhistorie med denne komedie, og det er heller ikke meningen, men det er stadig en af de fem seneste års flotteste og mest overraskende komedier, fyldt til randen med dygtige skuespillere og en upåklagelig timing fra stort set alle.